Ved Graviditet
Retningslinier for graviditetsundersøgelser
Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier for gennemførelse af de forebyggende undersøgelser, som gravide har ret til i henhold til lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
De seneste retningslinier er fra 1998. De gennemgående principper i retningslinierne er, at graviditet, fødsel og barselperiode er en normal livsproces, at sundhedsvæsenets indsats også omfatter sundhedsfremme og forebyggelse, og at der ydes en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov.
Retningslinierne indeholder vejledning til sundhedspersonale om indholdet i de forebyggende undersøgelser af gravide hos alment praktiserende læge og jordemoder, procedurer i forbindelse med fødsel og barselperiode samt observation af nyfødte.
Almen rådgivning til gravide
Sundhedsstyrelsens bog "Barn i vente" er skrevet til alle kommende forældre, også til dem der har børn i forvejen. Formålet med bogen er at forsøge at give svar på en række af de spørgsmål, som en graviditet naturligt udløser. Bogen kan bruges som opslagsbog, idet afsnittene kan læses, efterhånden som informationerne passer til forløbet af graviditet og fødsel.
Bogen indeholder information om graviditeten, fødslen og de første dage efter fødslen. Der er også et afsnit, der handler om, når noget går anderledes end forventet.
Sundhedsvæsenets tilbud til gravide i forbindelse med graviditet og fødsel beskrives i pjecen "Gravid".
Jern og folsyre til gravide
Gravide tilrådes at spise en almindelig sund kost. Dette kan man gøre ved at følge de 7 kostråd:
spis meget brød og gryn
spis frugt og grøntsager hver dag
spis kartofler, ris eller pasta hver dag
spis ofte fisk og fiskepålæg- vælg forskellige slags
vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
brug kun lidt smør, margarine og olie
og spar i øvrigt på sukkeret
Udover almindelig sund kost anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide tager tilskud af folsyre og jern.
Prænatale undersøgelser
Problemstillinger vedrørende prænatale genetiske screeninger og undersøgelser blev ikke inddraget, da de seneste svangreretningslinier blev udarbejdet. Sundhedsstyrelsen fastholdt vejledningen fra 1994 om "Prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse". Sundhedsstyrelsen har imidlertid fundet behov for en revurdering af dette område.
Der er behov for en overordnet stillingtagen til, om visse former for screening/undersøgelse af fostre bør gives som et generelt tilbud til gravide, og i givet fald, hvilke krav der bør stilles til de undersøgelser, som tilbydes.
Det vækker altid stor bekymring hos den gravide, når der rejses mistanke om, hvorvidt hendes foster er rask. Der er derfor god grund til at tage den psykiske belastning ved prænatal screening meget alvorligt, og der bør følgelig stilles meget store krav til kvaliteten af de undersøgelser, som anvendes til screening, hvad enten der er tale om biokemiske risikoscreeninger, anlægsbærerscreening eller ultralydsscanning med henblik på kromosomabnormitet eller misdannelser. Det har endvidere betydning, hvor tidligt i graviditeten undersøgelserne kan tilbydes.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i øjeblikket kun disse undersøgelser ved forhøjet risiko for sygdom hos fostret. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at udviklingen har gjort en fornyet vurdering aktuel og styrelsen har i maj 2000 nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som er ved at udarbejde en teknisk rapport, der kan danne baggrund for en revision af vejledningen fra 1994.
Yderligere information:
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsfaglig rådgivning, folkesundhed og information
www.sst.dk
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.