Urinvejsinfektion hos gravide

Urinvejsinfektion hos gravide

Redaktionsgruppen
Sundhedsinformation.dk

Hvad er urinvejsinfektion hos gravide?
Urinvejsinfektion opdages ved påvisning af bakterier i urinen. Typiske symptomer ved denne tilstand er svie ved vandladning samt hyppig vandladning, og i nogen tilfælde smerter eller ubehag over blæren. Dersom du i desuden har feber, og eventuelt ryg- eller mavesmerter, tyder dette på spredning til nyrerne med nyrebækkenbetændelse .

Tilstanden er meget almindelig. Forekomsten er højere blandt gravide end ellers hos kvinder. Hos gravide sker der også meget oftere spredning fra blærekatar til nyrebækkenbetændelse.

Hvad forårsager urinvejsinfektion hos gravide?
Anatomiske forandringer og ændret hormonmiljø fører til at gravide har lettere ved at få urinvejsinfektioner end andre. Den store livmoder kan trykke på urinlederne, og føre til at nyrerne tømmes langsommere for urin. Dette, sammen med blandt andet slappere lukkemuskler medfører, at gravide meget oftere end andre oplever at få blærekatar og nyrebækkenbetændelse.

Hvordan diagnosticeres tilstanden?
Diagnosen stilles først og fremmest på baggrund af de typiske symptomer. Hos gravide kan symptomerne imidlertid være mildere, og til tider har man ingen symptomer i det hele taget. Feber og mavesmerter er tegn på nyrebækkenbetændelse.

Hos de aller fleste vil det være tilstrækkeligt at undersøge en urinprøve. Desuden kan der blive taget blodprøver, som kan hjælpe til at stille diagnosen.

Hvordan behandles tilstanden?
Behandling med antibiotika virker effektivt på denne type infektion. En sådan kur skal som regel tages i en uge.

Hvordan er langtidsudsigterne?
Behandlingen er som regel effektiv, og generne lindres hurtigt. Ubehandlet kan urinvejsinfektion hos gravide føre til for tidlig fødsel og fosterskader.

Der anbefales kontrol af urinen én uge efter endt behandling. Dersom tilstanden forværres eller generne vender tilbage, er det vigtigt at du tager kontakt med din læge.

Efter første gangs urinvejsinfektion under graviditet vil du blive undersøgt hver måned i resten af svangerskabet, for at se om der er bakterier i urinen.

Comments on this entry are closed.

Previous post:

Next post: