Urininkontinens hos ældre
Af Suzanne Sanders,
Klinikchef
Styrkelse af bækkenbundens muskler er en
vigtig del i behandlingen af inkontinens
Urininkontinens er en tilstand med ufrivilligt tab af urin.
Dette er en tilstand af stigende hyppighed med alderen og kan inddeles i flere grupper, hvoraf de 2 vigtigste er :
- trængningsinkontinens
- stressinkontinens (ved fysisk aktivitet)
Ved trængningsinkontinens forstås et ufrivilligt tab af urin i forbindelse med en meget stærkt vandladningstrang.
Ved stressinkontinens forstås et ufrivilligt tab af urin under fysisk aktivitet.
Urininkontinens bliver ofte opfattet som et normalt aldringstegn, hvorfor mange patienter ikke søger læge. Intet kunne være mere forkert, da der er mulighed for behandling i de fleste tilfælde, specielt hvis man kommer i tide.
Udover ufrivillig vandladning kan patienterne lide af stærk vandladningstrang, det vil sige, at det er nødvendigt at gå på toilettet straks efter, at vandladningstrangen opstår, for at undgå at blive inkontinent.
Herudover kan der være tale om hyppig vandladning, flere vandladninger om natten, smerter ved vandladning, igangsætningsbesvær og efterdryp ved vandladning, anvendelse af mavemusklerne ved vandladning, eller manglende vandladningstrang.
Man kan også se gentagne blærebetændelser eller tilfælde, hvor patienterne ikke kan lade vandet selv.
I de fleste tilfælde vil lægen udlevere et vandladningsskema, som patienterne skal udfylde. Her skriver man tidspunkt op for hver vandladning og måler, hvor stor den er ved hjælp af en dertil indkøbt plastikbeholder, som f.eks. et litermål. Samtidigt skriver man op, hvor meget væske, der indtages og hvornår.
Et sådant vandladningsskema vil give lægen mange oplysninger, som er nødvendige for en evt. behandling.
I særlige udvalgte tilfælde kan lægen også henvise patienterne til yderligere undersøgelser af vandladningen, f.eks. strålehastigheden eller blæretrykket. Ved sidstnævnte kommes et urinkateter op i blæren.
Behandling af urininkontinens hos kvinder vil ofte omfatte østrogentabletter, det vil sige kvindelige kønshormoner i en så lille dosis, at det ikke giver blødninger. Denne behandling er effektiv i mange tilfælde, men det varer flere uger til måneder, før effekten indtræder.
Hertil kommer bækkenbundsøvelser, som kan læres hos en fysioterapeut. Disse styrker musklerne omkring urinrøret og hæmmer derfor ufrivillig vandladning under fysisk aktivitet.
Ved trængningsinkontinens kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at behandle med anden form for medicin.
Det er altid vigtigt hos inkontinente patienter at forkorte og lette vejen til toilettet, således at man har en god belysning, korrekt højde af seng og toilet, evt. passende håndgreb og fjernelse af løse tæpper. Hos nogle patienter kan det være en god ide med en kolbe, et bækken eller en toiletstol ved sengen.
Hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostatahypertrofi), vil det ofte være en god ide med en lille operation med fjernelse af det blærehalskirtelvæv, som forsnævrer urinrøret.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Comments on this entry are closed.