Trafik og forebyggelse
Af Jesper Sølund
Projektleder
“Føreren mistede herredømmet”, “Føreren havde en promille på 1,4″, ” Den 72 årige bilist overholdt ikke sin vigepligt”, “Den 8 årige dreng løb pludselig ud på kørebanen”.
Avisartikler om trafikulykker giver et klart fingerpeg om at menneskelige fejl, som oftest overtrædelser af Færdselsloven, er hovedproblemet i ulykkerne.
Ulykkeskommissioner har detaljeret undersøgt og klarlagt faktorer bag et stort antal trafikulykker og når alle til samme resultat: Menneskelige fejlhandlinger er den helt dominerende ulykkesfaktor. Fejl på køretøjer og veje er kun en meget beskeden faktor som det fremgår af figur. 1:
figur1.
At eleminere alle menneskelige fejl og lovovertrædelser er et håbløst mål. Målet er derimod at finde frem til og påvirke de faktorer, som i særlig grad øger risikoen for ulykker. Trafikulykker skal forklares og forstås som et samspil mellem en række faktorer.
“Føreren mistede herredømmet”. Når bilisten mistede herredømmet i en kurve, var det for eksempel et resultat at før høj hastighed, forkert placering i kurven, forkert afværge-manøvre, da bilen begyndte at skride.
Hastigheden var selvfølgelig den mest afgørende faktor, men ulykken kunne også været undgået hvis føreren havde haft en bedre køreteknik eller kurven havde været mindre skarp.
Skades- og ulykkesforebyggelse:
Skadesforbyggelse arbejder med at forhindre eller begrænse de personskader som ulykkerne medfører. Sikkerhedsseler, styrt- og cykelhjelm er eksempler på meget enkle og effektive midler til at elimerene eller begrænse personskader. Ligeledes kan airbags, deformationszoner og sikkerhedskabiner i nyere biler reducere personskader betydeligt.
Ulykkesforebyggelse arbejder med at forhindre ulykkerne og er derfor det centrale indsatsområde.
Virkemidler
Målet med det skades- og ulykkesforbyggende arbejde er at påvirke trafikanternes adfærd, så ulykkesrisikoen begrænses eller forsvinder.
Trafikanternes adfærd kan påvirkes med de tre typer af virkemidler som er vist i figur 2:
figur 2.
Vejteknik:
Ved at ændre trafikanternes fysiske miljø påvirker man meget effektivt adfærden.
En ny omfartsvej, en rundkørsel som erstatter et farligt kryds, fartdæmpende bump og cykelstier er eksempler på, hvordan man vejteknisk påvirker trafikanternes adfærd og reducere ulykkesrisikoen. Men det er dyre og langsigtede virkemidler og kan for eksempel ikke anvendes på spritkørsel.
Kontrol og sanktion:
At straffe lovovertrædelser er i sig selv en vigtig motivation til adfærdsændringer, men endnu vigtigere er det, at trafikanterne oplever at der er en reel risiko for at blive straffet. En skærpet politikontrol er derfor mere effektiv end skærpet straf. Hyppige og omfattende politikontroller af spritkørsel og fartovertrædelser kan påvirke adfærden markant.
Information:
Den første forudsætning for at undgå trafikulykker er, at trafikanterne kender og forstår færdselsreglerne og særlige risikoforhold for forskellige typer af transportmidler. Her spiller trafikundervisning før og i skoleforløbet en vigtigt rolle.
De voksne trafikanter kan påvirkes med specifikke informationsaktiviteter. Det er for eksempel pjecer med råd om cykelhjelme eller vinterkørsel, hvor vejteknik og politiindsats ikke er anvendelige. Eller det kan være langsigtede informationskampagner der målrettet bearbejder vigtige ulykkesfaktorer som fart og spritkørsel.
Samspil
Det er vigtigt at forstå, at der ikke nødvendigvis er tale om et valg mellem virkemidler. Hovedmålet er at etablere et samspil mellem de forskellige virkemidler.
Skal man opnå en optimal effekt af f.eks. rundkørsler, er det vigtigt at trafikanterne samtidigt informeres om de særlige risikoforhold som er knyttet til rundkørsler.
Kombinationen af informationskampagner koordineret med skærpede politikontroller rettet mod spritkørsel og fart giver en klart større effekt end når virkemidlerne anvendes enkeltvis. Man kan sige at 1 1=3.
Comments on this entry are closed.