Sukkersyge ved graviditet
Redaktionsgruppen
Sundhedsinformation.dk
Hvad er sukkersyge ved graviditet?
Sukkersyge (diabetes mellitus) er en kronisk stofskiftesygdom med højt blodsukker og andre forstyrrelser i stofskiftet, som skyldes mangel på insulin. Type 1 diabetes er insulinafhængig, mens type 2 ikke er insulinafhængig.
Svangerskabsdiabetes er en mild form for diabetes, som opstår under graviditet og som vanligvis forsvinder efter fødslen. Som regel er den ikke insulinafhængig. I dette patientinformation skelner vi mellem de, der har diabetes før de blev gravide, og de der forbigående får en "snert" af diabetes under svangerskabet, svangerskabsdiabetes.
Hos de som ikke har diabetes fra før, men får det under svangerskabet, er det normalt at mærke øget tørst og hyppig vandladning. Urinvejsinfektion kan også forekomme.
Hos de som har haft sygdommen også før de blev gravide, ændrer behovet for insulin sig ofte. Før 12. uge kan behovet for insulin falde. Blodsukkerreguleringen er specielt vanskelig, dersom man kaster op. I anden tredjedel af svangerskabet er behovet for insulin stabilt eller let stigende, mens det i sidste tredjedel stiger kraftigt.
Ca. 2% af den danske befolkning har diabetes, mens ca. 1% af de gravide har sygdommen.
Hvad forårsager tilstanden?
Type 1 diabetes skyldes, at immunforsvaret ødelægger cellerne i bugspytkirtelen, som producerer insulin. Type 2 diabetes skyldes, at kroppen producerer for lidt insulin eller at insulinet virker for dårligt. Svangerskabsdiabetes opstår oftest hos personer, som fra før har et blodsukker i det øvre grænseområde. En del svangerskabshormoner øger blodsukkeret yderligere.
Enkelte faktorer øger risikoen for udvikling af svangerskabsdiabetes. Dette gælder blandt andet alder over 38 år, forekomst af diabetes type 1 og 2 hos forældre eller søskende, overægt eller tidligere svangerskabsdiabetes. Svangerskabsdiabetes forekommer oftere hos indvandrere fra India, Pakistan, Bangladesh og Nordafrika.
Hvordan diagnosticeres tilstanden?
Ved at undersøge sukkeret i urinen kan lægen få mistanke om mulig svangerskabsdiabetes.
Det er rutine at undersøge for sukker i urinen ved graviditetskontrollen. Ved fund af sukker i urinen, måles blodsukkeret . Hvis dette ligger højere end de fastsatte grænser for blodsukker, har den gravide diabetes.
Hvis blodsukkeret ligger i grænseområdet, foretages en sukkerbelastningstest, hvor man drikker sukker opløst i lidt vand og derefter måler blodsukkeret efter to timer.
Hvordan behandles tilstanden?
Omlægning af kosten er vigtig:
Flere mindre, kulhydratrige måltider. Kulhydrater skal dække 50-60% av energibehovet
Sukkerholdige varer spises kun i begrænsede mængder sammen med måltiderne
Kosten skal have et moderat fedtindhold (dvs. 30% eller mindre) og tilstrækkelige proteiner, vitaminer og mineraler. Meget fiber og reduktion i let opløselige kulhydrater er gunstig
Gode kulhydratkilder er kornprodukter som groft brød og upoleret ris
Grønsager bør spises hver dag
Den fysiske aktivitet bør øges. Fysisk aktivitet sænker insulinbehovet, så det er vigtigt samtidig at spise ekstra eller tage mindre insulin. En grov huskeregel er, at 1 brødskive svarer til ca. 45 min. spadseretur.
De der har diabetes før graviditeten, skal ofte måle deres blodsukker.
Behandling med medicin er som regel ikke nødvendig ved svangerskabsdiabetes. Hvis sådan behandling bliver nødvendig, bruges insulin.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Svangerskabsdiabetes forsvinder normalt efter fødsel, men ca. 40% af kvinder med svangerskabsdiabetes vil senere i livet udvikle diabetes. Ved svangerskabsdiabetes kan svangerskabet som oftest gå tæt op til termin, det er ikke nødvendig at sætte fødslen i gang tidligere.
Diabetes under svangerskabet kan skabe problemer for så vel moder som foster. Faren for svangerskabsforgiftning er øget. Lavt blodsukker kan påvirke moderen. Infektioner, særlig i urinvejene, forekommer hyppigere hos gravide med diabetes.
Ved dårlig blodsukkerregulering bliver fosteret ofte stort og barnet kan ved fødselen veje langt over 4 kg. Åndedrætsregulering kan være dårlig hos disse fostrene, blodsukkerreguleringen er dårlig, og tendensen til hjerneblødninger er større end hos andre fostre. Fødselen kan medføre skader på grund af fosterets størrelse. Forsinket organmodning af lunger, lever og hjerne kan forekomme, og medfødte misdannelser er noget vanligere. Væksthæmning er heller ikke uvanlig.
Dødelighed i perioden omkring fødselen blandt børn af diabetikere er i dag ca. 2%, ubetydeligt højere end for ellers friske mødre.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.