Sten i urinvejene
(nyresten og urinledersten)
Af Hans Wolf,
overlæge, professor, dr. med
Animationen viser de 3 steder hvor sten oftest sætter sig fast
Sten i urinvejene er hyppigt. Ca 10 % af alle mænd og ca 4 % af alle kvinder får i løbet af deres levetid een eller flere sten i urinvejene. Risikoen for at få en ny sten efter den første sten er ca 50 %. Enkelte lider af gentagen stendannelse hele livet. Stenene kan være lokaliseret i alle afsnit af urinvejene, og de symptomer, som de giver, er meget afhængige af, hvor i urinvejene de er lokaliseret.
Der er ikke en enkelt årsag til stendannelse i urinvejene. Der kan foreligge en tilgrundliggende sygdom, eller også – som det hyppigst er tilfældet – kan årsagen være ukendt. Af tilgrundliggende sygdomsårsager til stendannelse i urinvejene kan nævnes: Tumordannelse i biskjoldbruskkirtlen (hyperparatyroidisme); Knoglelidelser og tyndtarmslidelser, som resulterer i forøget udskillelse af kalk og/eller oxalsyre i urinen; Manglende surgøring af urinen (renal tubulær acidose); Forøget udskillelse af urinsyre (urinsyregigt); Forøget udskillelse af cystin (cystinuri); Urinvejsinfektion. I tilfælde af ukendt årsag til stendannelsen tales om idiopatisk stendannelse.
Idiopatisk stendannelse antages delvist at være forårsaget af forøget udskillelse af kalk i urinen, enten pga øget optagelse fra tarmen eller øget udskillelse gennem nyrerne. Idiopatisk stendannelse er forbundet med vestlig levevis med stor indtagelse af protein. Faktorer som udtørring (øget koncentration af salte i urin) og eksposition for sollys (vitamin D dannelse i huden) kan være medvirkende til stendannelsen. Endvidere er der et arveligt moment. Cystinuri er en nedarvet sygdom uden andre symptomer end stendannelse.
Nyresten, dvs sten lokaliseret til nyrebækkenet, kan i lange perioder være uden symptomer. Der kan mærkes en svag smerte i nyreregionen, som kan forveksles med gigtsmerter fra ryggen. Voldsomme smerter opstår – ligesom ved urinledersten – når stenen kiler sig fast og bevirker afløbshindring. I så fald kan der også opstå betændelse i nyrebækkenet ledsaget af temperaturforhøjelse og nedsættelse af nyrefunktionen. Der vil opstå ømhed i lænderegionen. Nyresten kan også være årsagen til gentagne urinvejsinfektioner, hvor der vedvarende kan påvises bakterier i urinen.
Urinledersten (uretersten) er som regel sten, der er dannet i nyrebækkenet, og som passerer ned mod blæren. Urinledersten resulterer i akutte, voldsomme smerter, som beskrives som turevise og kolikagtige, lokaliseret til nyreregionen og strålende ned mod lysken. Tilstanden kan ved infektion i urinen være ledsaget af høj feber, evt være ledsaget af kulderystelser. Patienterne vil føle sig syge med kvalme og opkasninger.
Sten i urinvejene påvises ved røntgenkontrastundersøgelse. Der optages først et oversigtsbillede over urinvejene uden kontrast, hvorved kalkholdige sten – ca 80 % af alle sten – kan ses på billedet. Urinsyresten er ikke synlige på et sådant billede. Efter kontrastindsprøjtning i en blodåre fremstilles nyrehulrum og urinleder. Det er herved muligt at se, om nyrerne fungerer, og om der er modstand for kontrastpassagen pga stenen. Ultralydundersøgelse og funktionsundersøgelse af nyrerne (renografi) finder lægen af og til nødvendigt. Med ultralyd kan urinsyresten afsløres. Lægen vil yderligere tage blodprøver mhp nyrefunktion og undersøge urinen for blod, betændelsesceller og bakterier.
Nyresten og urinledersten skal behandles, hvis de giver symptomer, når der er risiko for, at nyrefunktionen tager skade, eller når der indtræder livstruende komplikationer f eks blodforgiftning, som kan resultere i faldende blodtryk med shock.
Nyresten og urinledersten behandles i dag yderst sjældent med egentlig operation. Både nyresten og urinledersten kan behandles med udvendig shockbølgebehandling (ESWL), hvorved stenene knuses. Stenstumperne forventes herefter at passere ud gennem urinrøret af sig selv. Dette vil imidlertid også kunne give koliksmerter. Det kan derfor være nødvendigt midlertidigt at indlægge et plastikrør i urinlederen, så den ikke stopper til af stenstumper. Nyrebækken- og urinledersten kan også knuses med ultralyd, med elektrohydraulik eller laser enten ved at føre sonder op i urinlederen eller nyrebækkennet via blæren eller ved at indføre sonder gennem et kikkertapparatur, som er indført ultralydvejledet gennem huden over nyren til nyrebækkenet.
Det akutte anfald af smerter pga en urinledersten kræver som regel akut behandling. Smerterne er forårsaget af trykstigning i nyrebækken og urinleder, fordi urinen ikke kan passere. Den mest anvendte behandling er stikpiller af forskellige gigtmidler indført i endetarmen. Denne behandling resulterer i reduktion af trykket i urinvejene og letter stenpassage. En urinledersten af størrelse op til 5 mm i diameter vil som regel kunne passere af sig selv. Aflastning af nyrebækkenet ved ultralydvejledet at indføre et tyndt kateter gennem huden til nyrebækkenet vil momentant få smerterne til at forsvinde. Foreligger der en betændelse i urinen oven for den obstruerende sten, er det – for at forhindre blodforgiftning – nødvendigt straks at aflaste trykket i nyrebækkenet på denne måde. Det kan være nødvendigt yderligere af give smertestillende midler f eks morfinpræparater, og hvis der foreligger uirnvejsbetændelse, vil lægen også indlede behandling med antibiotika.
Når den akutte episode er overstået, eller der pga andre symptomer er påvist sten i urinvejene, skal der efterfølgende tages forskellige blodprøver og urinprøver, som skal afsløre en evt årsag til stendannelsen, således at den tilgrundliggende årsag kan behandles, eller der kan iværksættes profylakse mod nye stendannelser. Stendannelse forårsaget af tumordannelse i biskjoldbruskkirtlen kan behandles ved fjernelse af den syge biskjoldbruskkirtel. Øget udskillelse af urinsyre i urinen kan behandles med allopurinol og alkalisering af urinen. Manglende surgøring af urinen kan behandles med citrat. For høj kalkudskillelse i urinen kan behandles med thiazidpræparater eller diætetiske forholdsregler. Forhøjet cystinudskillelse kan behandles med natron og/eller thiola. Kronisk urinvejsinfektion forårsaget af stendannelse eller som er årsag til stendannelsen skal behandles med fjernelse af stenene og antibiotika. Reduktion i proteinindtagelse og rigelig vædskeindtagelse kan reducere tilbøjeligheden til opståen af idiopatiske sten.
Sten i blæren optræder i Danmark næsten udelukkende som følge af blæretømningsbesvær med blærebetændelse, oftest sekundært til forstørret blærehalskirtel eller neurogent betinget defekt i blæretømningsevnen. Blæresten fjernes gennem kikkertapparatur (cystoskop) efter knusning med tang eller vha ultralyd, eletrohydraulik eller laser. Samtidig behandling af blærehalskirtelforstørrelsen og sikring af sufficient blæretømning ved neurogent betinget blæretømningsproblem med gentagne daglige kateteriseringer.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.