RYGESTOP UDEN AT TAGE PÅ
Rygning slanker, men det er alligevel sundere at lade være.
Af Erik Münster.
Da dronning Margrethe var i USA i 1991, sagde hun i et interview med bladet Insight: "Hvis jeg holder op med at ryge, bliver jeg nok for tyk."
Det er rigtigt, at mange tager på i vægt, når de holder op med at ryge. Men det er en dårlig undskyldning for at blive ved, i hvert fald af sundhedsmæssige grunde.
Selv om overvægt øger risikoen for visse sygdomme, og meget overvægtige gennemsnitligt dør noget tidligere end mennesker med en passende vægt, er det meget mere usundt at ryge end at veje for meget.
Engang troede man, at den overvægt, der rammer mange, når de lægger tobakken på hylden, udelukkende skyldes, at de spiser mere. Det er for eksempel meget almindeligt, at forhenværende rygere erstatter cigaretten med slik.
Men i dag ved vi, at der også sker noget med stofskiftet, når man holder op med at ryge. Det aftager lidt, så man med samme indtagelse af kalorier og uændrede motionsvaner uvægerligt vil tage på i vægt.
De to faktorer tilsammen medfører en gennemsnitlig vægtforøgelse på cirka fire kilo. Men det varierer meget fra person til person. Storrygeren tager mere på end mennesker, der kun har røget lidt. Der er dog slet ikke tale om 10-15 kilo, som nogle rygere mener.
Vægtforøgelsen kommer i løbet af de første måneder. Men den har tendens til at svinde igen i løbet af et par år, også selv om de tidligere rygere ikke arbejder særligt aktivt på det.
Men det gælder ikke alle, og de fleste vil helst også undgå den første tids vægtforøgelse. Det er heldigvis muligt, for også her gælder reglen, at man kun tager på i vægt, hvis man indtager flere kalorier, end kroppen bruger til energi, varme og vævsopbygning.
Vægtforøgelsen kan altså undgås ved at holde igen på kalorierne eller ved at bevæge sig noget mere. En kombination af de to ting er dog det bedste.
Lad os som eksempel se på en person, der har røget 20 cigaretter daglig. Det har øget hans stofskifte, så det svarer til 200 kalorier i døgnet. Dem skal han skære bort hver dag, hvis han vil undgå, at de sætter sig på kroppen som cirka 20 gram fedtvæv. Det er en god idé at dele de 200 kalorier, så 100 spares på maden og 100 motioneres bort.
Det er især fedtstofferne i maden, som feder, og man skal kun spise en halv snes gram mindre fedt end ellers for at spare 100 kalorier. Man behøver ikke af den grund at gå sulten i seng, for man kan spise sig mæt i kartofler, pasta, ris, groft brød og tunge grøntsager uden at tage på.
De 100 kalorier, der skal spares ved at motionere, kan klares med en rask spadseretur hver dag. Eller man kan i stedet cykle 12 minutter eller svømme 10 minutter. Min kone og jeg løber små tre km daglig, og det forbruger også cirka 100 kalorier.
Men jeg ved godt, at det er meget svært for mange at holde op med at ryge, og at det kan være lige så svært at ændre på sine spisevaner og at begynde at motionere, hvis det ikke morer en. Men prøv alligevel at overvinde dig selv. Måske bliver det en vane, som du bliver glad for resten af livet.
Comments on this entry are closed.