Af Mogens Stig Norn,
professor, dr. med.
Regnbuehindebetændelse
Baggrund, forekomst.
Regnbuehindebetændelse (iritis) er en forholdsvis sjælden sygdom, men vigtig at kende, fordi kun den rette behandling kan hindre komplikationer og dermed blivende synstab.
Årsager
Hvis øjet een gang er ramt af denne lidelse, vil der være stor tilbøjelighed til gentagne anfald, dels på samme øje, dels på det andet øje, fordi der er udviklet en overfølsomhed i øjet (immun reaktion).
Man kan sjældent påvise årsagen til det første iritis-anfald. Hvis årsagen kan påvises, vil det i de fleste tilfælde alligevel være uden interesse for øjensygdommen, fordi den oprindelige almensygdom er forsvundet, når iriten begynder.
Man kan ikke hindre nye iritis-anfald, selvom man behandler den oprindelige almensygdom.
Årsagen kan f.eks. være en tilsyneladende helt almindelig diarrhoe (yersinia), der ikke kan skelnes fra andre former for banal diarrhoe, men kun afsløres ved en blodprøve senere (øget antistof mod yersinia).
Mennesker med vævstype B 27 er mere tilbøjelige til at få iritis, urinrørskatar og gigt.
Symptomer, fund.
Lidelsen begynder typisk på det ene øje. Patienten får smerter i øjet og lysskyhed, øjet bliver rødt, navnlig på den hvide del af øjeæblet nærmest hornhinden og regnbuehinden. Synet kan blive let nedsat på pågældende øje. Pupillen bliver mindre sammenlignet med det raske øje, ofte kantet, kløverbladsformet, hvilket man måske kan se i sit spejl.
Et rødt smertende øje findes dog også ved andre lidelser: Hornhindebetændelse, fremmedlegeme, akut grøn stær.
Den alment praktiserende læge og øjenlægen med sin spaltelampe er i stand til at stille den rette diagnose iritis ved at se betændelsesprodukter på bagsiden af hornhinden og sammenklæbninger mellem regnbuehinde og øjelinse.
Behandlingsmetoder
I mere end 100 år har man kunnet anvende den rigtige behandling, nemlig pupiludvidende øjendråber (atropin og lignende). Herved udvides den lille pupil, sammenklæbningerne brister, smerterne lindres.
Hvis man ikke anvender denne behandling straks fra begyndelsen flere gange daglig, vil sammenvoksningerne blive så stærke, at de hindrer den normale passage af kammervæske gennem pupillen. Øjentrykket vil tilsidst stige. Der opstår synstruende sekundær akut grøn stær.
I de senere år har man tillige kunnet tilføje behandling med steroid (cortison, binyrebarkhormon) som øjendråber. Dette er et meget stort fremskridt, fordi disse øjendråber afgørende dæmper regnbuehindebetændelsen.
Ved hvert nyt angreb af iritis skal behandlingen genoptages hurtigst muligt. Kontrol hos øjenlæge er altid nødvendig. Det kunne jo ske, næste "angreb" er en helt anden øjensygdom, der netop ikke tåler iritisbehandling.
Ved forsømt eller udskudt behandling kommer nye sammenvoksninger, der udgør en øget risiko for synsfunktionstab. Det er klogt at medbringe øjendråberne eller ihvertfald oplyse diagnosen regnbuehindebetændelse ved enhver henvendelse til skadestue, egen læge, øjenlæge eller optiker.
Forebyggelse, prognose
En sjælden øjenlidelse hos børn er ofte ledsaget af en lumsk form for iritis, der ikke giver symptomer. Lægen vil henvise barnet til kontrol hos øjenlægen for at afsløre og behandle denne sjældne form for iritis.
Prognosen for iritis er ret god, forudsat sygdommen bliver tidligt erkendt og behandlet hver gang, den dukker op igen. Man bør desværre regne med, at 10-12 recidiver gennem de næste år er et ret sædvanligt forløb. Så bliver angrebene sjældnere for helt at forsvinde.
Iritis kan i svære tilfælde medføre kompliceret grå eller grøn stær. (se Stær). Grå stær skyldes dels selve sygdommen, dels bivirkning af den langvarige men helt nødvendige steroid-øjendråbebehandling. Det er klogere at dæmpe iriten med steroid, fordi eventuel senere stæroperation kan udføres, fremfor at få stærke sammenvoksninger
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.