Polypper i blæren
(blæretumorer)
Af Hans Wolf,
overlæge, professor, dr. med
Pilen viser tumor i blæren
Betegnelsen blæretumorer dækker over et spektrum af svulster og polypper i blæren af vidt forskellig potentiale, nogle helt godartede andre yderst ondartede. Der opstår i Danmark ca 1500 nye tilfælde af blæretumorer om året. Heraf er ca halvdelen godartede og halvdelen ondartede. Hyppigheden hos mænd er ca dobbelt så stor som hos kvinder. Der er stor forskel på hyppigheden i de forskellige lande. Hyppigheden er størst i industrialiserede lande, og i Danmark er hyppigheden meget stor. Siden 1940 er hyppigheden fordoblet hver 10. år.
Når godartede og ondartede blæretumorer slås sammen i een gruppe skyldes det, at årsagen til opståelsen af disse svulster eller polypper er den samme. Der er en årsagssammenhæng mellem industrialisering og forurening på den ene side og opståelsen af blæretumorer på den anden side. Tobaksrygning er ansvarlig for ca halvdelen af blæretumortilfældene i Danmark. Globalt er bilharzia en anden vigtig årsag til opståelsen af blæretumorer.
En blæretumor viser sig hyppigst med blod i urinen. Andre symptomer er i de fleste tilfælde ikke til stede. Ca 20 % viser sig med vandladningssymptomer, som det ses ved godartet blærehalskirtelforstørrelse eller ved blærebetændelse. Det er derfor vigtigt ved de to sidstnævnte tilstande altid at tænke på, at patienten kunne have en blæretumor. Ved undersøgelse af urinen findes blod.
Er der blod i urinen, eller er der iøvrigt mistanke om en blæretumor, skal patienten henvises til hospital mhp nærmere undersøgelse. Lægen vil her foretage supplerende undersøgelse af urinen mhp tilstedeværelse af ondartede celler, vil foretage en røntgenundersøgelse af urinvejene og foretage en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Ved kikkertundersøgelse af blæren stilles diagnosen. Der udtages vævsprøver både fra svulsten og fra blæreslimhinden. I mange tilfælde kan svulsten eller polyppen fjernes helt.
Svulsten mikroskoperes af patologen, og på basis af denne undersøgelse afgøres det, om tumor er godartet eller ondartet. Hvis svulsten kan fjernes helt ved denne første behandling, er sygdommen måske helbredt. Imidlertid er der stor risiko for, at der opstår en ny tumor i blæren. Derfor vil der blive foretaget en ny kikkertundersøgelse efter 3 – 4 måneder, og en evt ny behandling iværksat. Risikoen for opståelsen af nye tumorer i blæren fortsætter livet ud, og derfor må kontrollen af blæren fortsætte. Risikoen for opståelse af nye blæretumorer er større, når det drejer sig om en ondartet polyp, eller hvis slimhinden i blæren er omdannet til kræftforstadier (carcinoma in situ). Hvis der ikke opstår en ny tumor, vil blæren mange steder blive kontrolleret med ultralydscanning og undersøgelse af urinen for tilstedeværelse af unormale celler.
Kan blæresvulsten ikke fjernes ved kikkertundersøgelse må der iværksættes supplerende behandling. Denne vil i de fleste tilfælde bestå i en fjernelse af hele blæren, prostata og sædblærerne hos mænd, og blæren, livmoderen, æggestokkene, æggelederne og den forreste del af skeden hos kvinder. Dette er et stort indgreb, som tåles dårligt af patienter over 75 år. Det er hos mænd som regel ensbetydende med opståelse af impotens. Forud for dette indgreb sikrer lægen sig, at der ikke er sket spredning af sygdommen til lymfeknuder eller andre organer ved forskellige røntgen – og scanningsundersøgelser.
Kan patienten af forskellige årsager ikke tåle en operation, kan strålebehandling komme på tale. Denne gives på en onkologisk afdeling og gives ambulant ad 30 gange. Også denne behandling er ofte ledsaget af impotens og andre symptomer fra blære og endetarm forårsaget af strålerne.
Når blæren fjernes skal patienten udstyres med en ny blære. En sådan tildannes af et stykke tarm, oftest tyndtarm. En ny blære kan tildannes som et reservoir, der sys sammen med patientens urinrør. Denne nye blære har ikke funktion som en normal blære, men må tømmes med regelmæssige mellemrum ved at anvende bugpressen. Er det ikke muligt at sy den nye blære ned til urinrøret, må patienten have en stomi. Der kan vælges mellem en våd og en tør stomi. Ved en tør stomi tildannes et reservoir af tarmen med en ventil, der forhindrer urinen i at løbe ud på maveskindet, og reservoiret må da tømmes med regelmæssige mellemrum med er tyndt kateter. De to nævnte urinafledningsmetoder er for patienten den mest tilfredsstillende løsning. Den våde stomi fungerer som et nedløbsrør fra nyrerne, og ved denne form for urinafledning er det nødvendigt at anvende en pose. Ingen af disse urinafledningstyper forhindrer en patient i at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller genoptage sit seksualliv.
Er det pga svulstens udbredning ikke muligt at fjerne blæren, viser det sig at svulsten ikke er fjernet helt, eller opstår der senere tegn til spredning af sygdommen, kan supplerende strålebehandling og medicinsk behandling (kemoterapi) komme på tale. Desværre er disse behandlingformer ikke helbredende, men kan lindre symptomer og forlænge livet.
Prognosen ved de godartede tilfælde af blæretumorer er særdeles god. Kun 5 – 10 % af nyopståede polypper bliver ondartede. Prognosen ved de ondartede blæretumorer er alvorlig. Når svulsten er vokset ned i blæremusklen vil kun ca halvdelen af patienterne kunne helbredes, fordi sygdommen så ofte har bredt sig til lymfeknuder, eller der er fjernmetastaser. Hyppigheden af sygdommen ville kunne reduceres til det halve, hvis rygning kunne elimineres.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Comments on this entry are closed.