PENICILLIN MOD MAVESÅR
Mavesår er – overraskende nok – en infektionssygdom.
En opskåret mavesæk med et mavesår. Men navnet til trods sidder de fleste mavesår længere nede, nemlig i tolvfingertarmen. Begyndelsen af den ses til venstre lige efter maveporten, åbningen fra mavesækken.
Af Erik Münster
Ingen ville have drømt om, at det er muligt at helbrede mavesår med penicillin. Men så opdagede australske forskere i 1980′erne, at sygdommen kan skyldes en bakterie.
Mange læger var dog skeptiske, men nu er den sidste tvivl borte. Forudsætningen for, at der kan opstå mavesår, hvoraf de fleste, navnet til trods, sidder i tolvfingertarmen, er en betændelse i slimhinden forårsaget af Helicobacter pylori.
Det er en lille spiralformet bakterie, der er fundet verden over hos næsten alle undersøgte patienter med mavekatar og mavesår. Det er en meget modstandsdygtig bakterie, idet den under dårlige vækstbetingelser kan blive til hårdhudede sporer, som senere igen kan blive til formeringsdygtige bakterier. Man har f.eks. opdaget, at sporerne kan overleve mange år i flodvand.
Smittevejene er usikre. Men formentlig sker smitten i de industrialiserede lande direkte fra person til person, medens drikkevandet er en væsentlig smittekilde i ulandene. Børn af indvandrere er meget oftere inficeret med Helicobacter pylori end danske børn.
Men man kan godt have bakterien i maven uden at blive syg af den. Den kan påvises hos 20-30 pct. af mennesker uden mavesymptomer.
Den stærke saltsyre, som dannes i maveslimhinden, er dog også en nødvendig forudsætning for, at der kan opstå sår, mangler der bakterier eller syre, sker det ikke.
Man har i en del år vidst, at tabletter, som hæmmer mavesyredannelsen, kan hele næsten alle mavesår. men når man holder op med behandlingen, kommer de igen hos 90 pct. af patienterne inden for et år.
Det var derfor nødvendigt at give en vedligeholdelsesbehandling med et syrehæmmende middel, og nogle patienter måtte opereres. Det var både dyre og ubehagelige behandlinger, så hvis man kunne helbrede patienterne ved at udrydde bakterierne i mavesækken, ville det være et stort fremskridt. Man har skønnet, at det vil spare det danske samfund for omkring 125 millioner kroner årligt.
Man fandt snart ud af i laboratoriet, at bakterierne er følsomme for det gode gamle penicillin. Men senere har det vist sig, at man får endnu bedre virkning ved at bruge andre antibiotika. Samtidig skal man give et syrehæmmende middel, så man på én gang får udryddet bakterierne og helet såret.
Man har prøvet en række kombinationer af medikamenter. Men det har været problematisk, fordi der kunne opstår ubehagelige bivirkninger, og Helicobacter pylori ofte blev modstandsdygtig over for medicinen, så den ikke virkede mere.
I dag mener man, at den bedste behandling er en 14-dages kur med omeprazol og amoxicillin. De førstnævnte tabletter, der hæmmer dannelsen af mavesaften med dens syre, tages før morgenmaden og før aftensmaden. Amoxicillin, som er et halvvejs kunstigt fremstillet penicillin, skal tages sammen med morgen og aftensmaden.
Det får smerterne og såret til at forsvinde. Men det tilrådes, at man efter en-to måneder undersøger, om patienten stadigt har Helicobacter pylori. Er det tilfældet, skal kuren gentages, for ellers er der stor risiko for, at der opstår et nyt mavesår.
Bakteriernes tilstedeværelse kan fastslås ved forskellige tests. Den enkleste er at påvise antistof imod dem i en blodprøve. Men man kan også give patienten stoffet urea. Hvis der er Helicobacter pylori, vil de spalte urea i mavesækken til bl.a. kuldioxyd, som kan påvises i udåndingsluften.
Men den mest præcise metode er nok i at udtage et lille stykke maveslimhinde gennem et kikkertinstrument (gastroskop), og så finde bakterierne i det.
Da den syrehæmmende medicin blev opfundet, faldt antallet af operationer for mavesår drastisk. Men nu da man har lært at kombinere disse tabletter med antibiotika, vil der blive endnu færre sår.
Overlæge, dr.med. Simon Rune, der har arbejdet meget med disse ting på Københavns Amtssygehus i Glostrup, siger:
"Det betyder ganske enkelt, at mavesårssygdommen vil kunne udryddes, dog med undtagelse af de enkelte sår, som forårsages af gigtmedicin."
Comments on this entry are closed.