Opsporing og undersøgelse af patienten med blodtryksforhøjelse
Af Sten Rasmussen,
overlæge, dr. med.
Blodtryksmåling er en af de hyppigst udførte undersøgelser ved patienters kontakt med sundhedsvæsenet. Et forhøjet blodtryk opdages ofte helt tilfældigt i forbindelse med en helbredsundersøgelse, eller når patienten undersøges for en anden sygdom. Som hovedregel har patienten med blodtryksforhøjelse ingen symptomer på grund af det forhøjede blodtryk. Dette forhold kan begrænse motivationen for at fastholde en livslang medicinsk behandling med risiko for bivirkninger, da patienten føler sig rask i sin dagligdag. Ved sværere grader af blodtryksforhøjelse kan optræde nakkehovedpine, som typisk vækker patienten om morgenen. Synsforstyrrelser ses ved de sjældne tilfælde af væskeudtræden i hjernen som følge af et meget forhøjet blodtryk (ondartet blodtryksforhøjelse). Uventet næseblødning optræder indimellem samtidig med forhøjet blodtryk. Symptomer fra hjerne, hjerte, nyrer og kredsløbet kan være tegn på komplikationer til det forhøjede blodtryk. Lammelser i arme og ben eller taleforstyrrelser kan være tegn på hjerneblødning. Åndenød kan være symptom på hjertesvigt. Smerter i brystet kan skyldes kransåreforkalkning.
Træthed og svimmelhed er ikke typiske symptomer ved blodtryksforhøjelse.
Udfra gentagne blodtryksmålinger, ofte med ugers interval, afgøres det, om der hos den undersøgte patient foreligger en blodtryksforhøjelse. Sværhedsgraden bedømmes dels udfra blodtrykkets højde og dels udfra, om der er sket en påvirkning af hjerne, hjerte, nyrer eller kredsløbet. Dette fremgår ved samtale med patienten, hvor arvelige forhold, tidligere sygdomme og tilstedeværelsen af eventuelle risikofaktorer registreres. En klinisk undersøgelse vil almindeligvis blive suppleret med en elektrokardiografisk undersøgelse, en røntgenundersøgelse af hjerte og lunger samt en række blodprøver og unrinundersøgelser. I nogle tilfælde vil der blive udført en ultralydsundersøgelse af hjertet. Denne undersøgelse kan afsløre om blodtrykket har medført en fortykkelse af hjertets væg, og om der er sket en nedsættelse af hjertets pumpefunktion. Ved en øjenundersøgelse kan sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen vurderes udfra nogle karakteristiske forandringer i nethindens pulsårer.
Udfra de indledende undersøgelser tages også stilling til, om der skal foretages videregående undersøgelser med henblik på sekundær hypertension. Det kan dreje sig om forskellige nyreundersøgelser eller en række komplicerede hormonanalyser. Disse undersøgelser foregår på hospital koordineret af en medicinsk afdeling med ekspertise i behandling af patienter med blodtryksforhøjelse.
Til sidst skal der udfra en samlet risikobedømmelse tages stilling til, om der skal påbegyndes en behandling.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.