Mavesår
Af Ib Krogh Pedersen
Specialist i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme.
Mavesæk og tolvfingertarm
ULCUS DOUDENI & VENTRICULI
Betegnelsen mavesår anvendes om sår i tolvfingertarmen og i mavesækken. l Danmark diagnostiseres ca. 130 sår på tolvfingertarmen og ca. 40 sår i mavesækken per 100.000 indbyggere. Mavesår forekommer dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder.
Sygdomsforløbet er karakteriseret ved årelangt forløb med længerevarende symptomfri perioder. Symptomerne optræder typisk forår og efterår. Årsagen til denne årstidsvariation er ukendt. Gennem de sidste 20 år har nyudviklet effektivt virkende medicin og ny viden om sygdommen totalt ændret sygdommens forløb og prognose.
l 1983 opdagedes helicobacter pylori, en bakterie som lever i maveslimhinden. Det er i dag klart at tilstedeværelse af helicobactor pylori er en væsentlig forudsætning for at man kan få mavesår. I vesteuropa har 60% af befolkningen over 60 år helicobactor pylori i mavesækken. Udryddelse af bakterien fører til helbredelse hos ca. 95 % af patienterne med mavesår i tolvfingertarmen og ca. 60 % af ventrikelsårene. Danske forskere har bidraget væsentlig til opklaring af mavesårsmysteriet, og det ser ud til at bakterien overføres meget tidligt i livet fra nært beslægtede til barnet, som så senere får mavesårssygdommen. En anden nødvendig forudsætning for udvikling af mavesår er, at der er syre i mavesækken. Hvorfor nogle mennesker får mavesår mens andre ikke får det vides ikke, men formentlig skyldes det en ubalance mellem slimhindens modstandskraft, infektion med helicobacter og beskadigelse på grund af syre. Disponerende faktorer er tobaksrygning og formentlig psykisk stress.
De klassiske symptomer på mavesår er smerter i toppen af maven lige under brystbenet, ofte kan patienten pege på stedet med én finger. Smerterne opstår typisk når man bliver sulten og lindres når man spiser. Undertiden optræder smerterne om natten. Ofte klager patienterne også over sure opstød og halsbrand. De klassiske symptomer findes kun hos ca 50% af patienterne.
Familieanemnese kan give mistanke om mavesår og oplysning om tidligere episoder af lignende karakter, men med frie intervaller, kan være fingerpeg. Den endelige diagnosen stilles ved kikkertundersøgelse ( "gastroskopi" ) med en bøjelig kikkert, der føres gennem munden og spiserøret ned i mavesækken og tolvfingertarmen. Gennem kikkerten kan man se mavesåret der ofte er et 5 -15 mm stort hvidt sår. Med en lillle tang der føres gennem røret kan man tage en prøve fra såret hvis man har mistanke om at det kan være ondartet ( kræft ) Man kan også tage en prøve for at se om der er helicobacter i slimhinden. Mens sår i mavesækken kan være ondartede bliver sår i tolvfingertarmen praktisk talt aldrig ondartede.
Tidligere tiders diætbehandling er nu helt forladt. Enkelt undtagelser findes: undgå stærk kaffe, som stimulerer syresekretionen kraftigt. Det samme gælder stærk spiritus. Tobaksrygning hæmmer helingen af mavesår. Medicin med acetylsalicylsyre og NSAID (fas i håndkøb) kan provokere et latent mavesår og måske også primært virke ulcerogent. Disse midler bør ikke anvendes hos patienter med tidligere kendt mavesår, og i nødsfald kun med tillæg af en protonpumpeinhibitor (PPI) eller misoprostol. Spis almindelig varieret kost, undgå at springe måltider over.
Tidligere anså man mavesår for at være en sygdom der skulle behandles under hospitalsindlæggelse og ofte med operation. I dag behandles næsten alle mavesår ambulant eller i speciallægepraksis. Den medicinske behandling der anbefales er en kombinationsbehandling med antibiotikum rettet mod helicobacter pylori og et kraftigt syrenedsættende middel. På denne behandling heler næsten alle mavesår. Før man kendte helicobacter pylori og dens betydning for mavesårsudviklingen behandlede man kun med et syrenedsættende middel. Med denne behandling helede de fleste sår, men de kom ofte igen når man ophørte med behandlingen. Kirurgisk behandling kommer nu kun på tale ved komplikationer til mavesåret, blødning eller perforation. Ved blødning eller perforation er det ofte nødvendigt med akut operation. Begge komplikationer er alvorlige og kan være livstruende.
Kræft i mavesækken er relativt sjældent i Danmark 7 – 8 tilfælde per 100.000 indbyggere og forekomsten er stadig faldende. 75% af patienterne er over 65 år. Helicobacter pyloris betydning for udvikling af kræft er uafklaret. Halvdelen af patienterne med mavekræft har samme symptomer som patienter med mavesår.
Ved længerevarende eller tilbagevendende tilfælde med smerter opadtil i maven må man anbefale kikkertundersøgelse af mavesækken.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.