Mange bilister farlige i mørke
Selv gode øjne kan se dårligt ved nattekørsel
Af Erik Münster
Hitler var allerede klar over det under 2. verdenskrig. Han udstyrede førerne på militære køretøjer med svage briller mod nærsynethed, selv om deres øjne var helt normale. De skulle bruges ved kørsel i mørke for at imødegå begrebet "nattenærsynethed".
Det er nemlig en kendsgerning, at selv om en prøve på den velbelyste synsstyrketavle viser, at en person ser optimalt, så kan vedkommende alligevel godt have problemer i mørke. Det mener man, er en væsentlig årsag til, at der pr. kilometer sker 3-4 gange så mange ulykker ved kørsel om natten som om dagen.
Mange bilister er slet ikke klar over, hvor meget mørket hæmmer deres syn, de kører bare til. En undersøgelse af 300 unge mennesker mellem 15 og 25 år viste, at over en tredjedel af dem havde et betydningsfuldt synstab i mørke, og halvdelen af dem var ikke klar over problemet.
For nylig frikendte en engelsk ret en motorcyklist for færdselsdrab, fordi han uden at vide det led af "mørkenærsynethed", da han påkørte en fodgænger.
Selv om der kører flere berusede og trætte bilister om natten end om dagen, mener en amerikansk trafikforsker, at i ca. 80 pct. af de tilfælde, hvor cyklister og fodgængere køres ihjel i mørke er årsagen svækkelse af bilistens syn.
Der er sjældent tale om lidelsen natteblindhed, som skyldes sygdom i øjets nethinde, mangel på A-vitamin eller en medfødt fejl. Ved natteblindhed har øjnene svært ved hurtigt at omstille sig fra lys til mørke, eller de kan slet ikke gøre det.
De flestes dårlige mørkesyn skyldes ikke dette, men at de har svært at opfatte kontraster i svagt lys. De opdager f.eks. ikke en parkeret mørklagt lastbil på vejen, fordi de ikke kan se den kontrast, den danner med baggrunden. Af samme grund har de svært ved at få øje på en person, der går langs vejsiden.
Er du bilist bør jævnligt lade dig synsteste. Mange kører rundt uden briller, selv om de burde have det. Måske klarer de sig godt nok i dagslys, men når mørket falder på, er de livsfarlige for sig selv og andre.
Du skal gøre optikeren opmærksom på, at du også gerne vil have dit mørkesyn bedømt Nogle brilleforretninger har fået installeret en såkaldt "Retrospektor" i synsprøverummet. Den måler, hvor lang tid i sekunder, der går efter en blænding, til personen ser normalt igen.
Blænding er nemlig et andet stort problem ved nattekørsel. Typisk vil måleresultatet være mellem to og 10 sekunder, hvor man altså kører fuldstændig i blinde efter at være blændet af en modkørende bil.
Kører bilen f.eks. 80 km i timen, vil den i hvert sekund tilbagelægge 22 m, så man når langt og kan komme ud i alvorlige uheld under blændingen. Det er vigtigt, at bilisten er klar over dette og afpasser sin fart i mørket efter det. Mange kører alt for hurtigt.
Brillerne skal ikke alene have den rette styrke ved mørkekørsel, de skal også være antifleksbehandlede. Man skal ikke køre med briller med læsefelt eller progressive glas, da det i mørke kan give forvirrende skygger og reflekser.
Når man kører bil, er man tilbøjelig til at sidde med hovedet ret højt løftet, så man ser gennem brillernes nedre læsefelt, hvorved synet på afstand bliver uskarpt. Det allerbedste er at have et par specielle kørebriller liggende i vognen, og så altid bruge dem efter mørkets frembrud.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.