Af Erik Münster
Man behøver ikke at være kirurg for at forstå, at det er lettere at lave en mand til en kvinde end en kvinde til en mand. Det er nemmere at fjerne kønsorganer end at sætte nogen på.
Begge typer kønsskifteoperationer udføres dog i Danmark, men kun tilsammen to-tre gange om året. Selv om vi er et foregangsland på området, er man endnu ikke nået op på 100 danskere,, som har gennemgået behandlingen.
Det er egentlig forkert at kalde det for kønsskifte, for kromosombesætningen i alle kroppens celler ændres ikke. Den vil altid være det oprindelige køns.
Man kan ikke lave en mand om til en kvinde, der vil kunne få børn, eller en kvinde til en mand, som vil kunne blive far. Men man kan operere dem, så de kan komme til at fungere rimeligt godt seksuelt, og en del af dem vil også kunne få orgasme.
Kirurgien forudgås af hormonbehandling, som skal vare mindst et år. Mænd får kvindeligt og kvinder mandligt kønshormon. Det skal fortsætte gennem mange år efter operationen.
Ved indgrebet får mændene fjernet penis og pungen med testiklerne. Noget af vævet kan bruges til at skabe kønslæber. Penishuden krænges ind i en fremstillet kanal i kroppen, eller den f ores med hud f ra et andet sted på kroppen, så man får en kunstig skede.
Den kan udmærket bruges til samleje med en mand, og i en del tilfælde begynder den efterhånden at "svede" væske ved seksuel ophidselse, så den smøres som en rigtig skede. Undertiden tager man noget af den følsomme hud fra glans penis og laver en slags clitoris, som måske kan give orgasme.
Hormonbehandlingen kan bevirke en rigtig pæn vækst af den tidligere mands bryster, og den kan hæmme skægvæksten.
Når kvinder skal laves om til mænd, må man bortoperere deres bryster, men bevare brystvorterne, hvis hormontilskuddet ikke har gjort busten tilstrækkelig lille.
Deres indre kønsorganer fjernes som regel, og skeden lukkes. Man har lavet kunstige peniser inklusive urinrør, f.eks. af væv fra bugvæggen eller underarmen. Men det er en meget vanskelig kirurgisk opgave. Resultaterne bliver ofte ikke særligt gode, så man fraråder det som regel herhjemme.
Alligevel kan kvinderne, som bliver til mænd, ofte have et rigtig godt sexliv, fordi klitoris med orgasme-muligheden er bevaret, og den er ofte vokset en del på grund af hormonbehandlingen. Der kan også komme en del skægvækst.
Efter overstået operation får personen alle de rettigheder og pligter, som samfundet forbinder med det nye køn. Nogle bliver gift og lever stabilt. Men der er selvfølgelig også eksempler på skilsmisse som i andre ægteskaber.
Jeg har kendskab til en mand, som efter operation til kvinde blev prostitueret og hævder er ernære sig fuldt ud på denne måde. Det vil kirurgerne nok betegne som en uønsket bivirkning til behandlingen.
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker bliver transseksuelle, så de brændende ønsker at skifte køn. Det er en psykisk tilstand, som der ikke kan påvises nogen legemlig årsag til. Ansøgere til kønsskifte skal på Rigshospitalet gennemgå langvarige psykologiske undersøgelser, og mange får afslag.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.