Maligne lymfomer
(lymphoma malignum Non-Hodgkin ).
Af Nis I. Nissen
overlæge, dr. med
Non-Hodgkin lymfom (mikroskopi)
Baggrund:
Fællesbetegnelse for en familie af sygdomme (14 ialt), der alle hører til gruppen lymfeknudekræft. Ligesom Hodgkin’s sygdom udgår de fra celler i lymfeknuder eller tilsvarende væv andetsteds i organismen. Een af cellerne får en kritisk skade i den cellulære arvemasse (DNA), bliver vildtvoksende og overvokser andre celler og spredes i organismen. Væksthastighed og grad af ondartethed afhænger af hvilken celletype, der er udgangspunkt for omdannelsen. Der forekommer ca. 6oo nye tilfælde om året i Danmark. Hyppigheden stiger med alderen.
Årsag:
l det væsentlige ukendt. En sjælden japansk form skyldes et virus, men årsagssammenhæng er ikke påvist for de øvrige lymfomtyper.
Symptomer:
Hyppigste debutsymptom er hævede lymfeknuder uden at der foreligger en infektion som feks. halsbetændelse. Sygdommene kan i forløbet medføre mange forskelligartede symptomer afhængig af hvor i kroppen de forstørrede lymfeknuder er lokaliseret og i hvilken grad de trykker på eller forstyrrer funktionen af normale organer. Tryksmerter, feber, vægttab kan forekomme og træthed er almindelig.
Diagnosen kræver kirurgisk fjernelse af en lymfeknude eller en del af en lymfeknude med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse. løvrigt kan undersøgelse af blod og knoglemarv være diagnostisk afgørende og sammen med røntgenundersøgelser som CT scan er de med til at klarlægge sygdommens udbredelsesgrad, det såkaldte stadium, der er af betydning for behandlingsvalg.
Behandling og forløb:
Uden behandling vil en lymfeknudekræft være konstant fremadskridende og tilsidst medføre patientens død. Behandling med cytostatica (kemoterapi) vil næsten altid kunne stoppe sygdommen og i nogle tilfælde medføre helbredelse, men i andre tilfælde ses efter kortere eller længere tid tilbagefald, som dog igen lader sig behandle. Kemoterapiens art vælges efter den tilgrundliggende lymfomtype og kan variere fra en relativ mild enkeltstofs tabletbehandling ved langsomt voksende lymfomtyper til intensiv kombinationsbehandling ved mere aggressive lymfomtyper. I de relativt sjældne tidlige stadier af sygdommen indgår strålebehandling i standardbehandlingen, ofte i kombination med kemoterapi da mikroskopisk spredning ikke kan udelukkes. En strålebehandlingsserie varer ca. 4 uger, en kemoterapiserie i reglen ca. 6 måneder.Begge behandlingsformer er forbundet med bivirkninger, som skal afvejes mod sygdommenes alvorlige forløb. Såkaldt naturmedicin har ingen dokumenteret effekt.
Forebyggelse:
Ingen kendte metoder.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Comments on this entry are closed.