Hepatitis B
(leverbetændelse B)
Af Erik Christensen,
overlæge, dr. med.
Skrumpe lever
Baggrund: Hepatitis B er langsomt aftagende i Danmark, hvor der anmeldes ca. 100 nye tilfælde om året. Sygdommen er specielt hyppig på Grønland, i Kina, Sydøstasien, Afrika og tropisk Sydamerika, lidt mindre hyppig i Øst- og Sydeuropa, Japan, Sydvestasien, tidligere Sovjetunion, Mellem- og Sydamerika og relativt sjælden i Nordeuropa og Nordamerika. Globalt er ca. 300 millioner mennesker vedvarende smittebærere.
Ã…rsager: Sygdommen skyldes hepatitis B virus, der er et dobbeltstrenget DNA virus. Smitten overføres med smittebærende blod, der kommer ind i blodbanen. Dette kan ske ved stik med forurenede kanyler eller andre instrumenter, der bruges til indsprøjtning, tatovering, piercing, transfusion med smittet blod, kontakt af smittet blod med hud- eller slimhinde-læsioner, ved seksuel kontakt, og fra mor til barn under fødslen. Sygdommen findes hyppigst hos stiknarkomaner, hos mennesker, der dyrker ubeskyttet sex med mange partnere og hos indvandrere fra områder, hvor sygdommen er hyppig.
Symptomer: Seks uger-6 måneder (hyppigst 2,5 måneder) efter smitten optræder influenzaagtige symptomer som træthed, feber og utilpashed. Ca. halvdelen bliver raske herefter uden at udvikle synlige tegn på leversygdom. Den anden halvdel udvikler efterhånden mørk urin, lys afføring og gulfarvning af øjne og hud (gulsot). Meget få (< 1%) udvikler leversvigt og koma. Normalt vil symptomerne aftage gradvis i løbet af nogle uger. Hos en del (5- 10% af voksne, 25-50% af børn, ca. 90% af nyfødte) vil sygdommen blive kronisk. Risikoen for kronisk forløb er størst, hvis immunsystemet er svækket på smitte-tidspunktet. Infektionen fortsætter således og medfører en kronisk betændelsestilstand i leveren. Dette kan medføre øget dannelse af bindevæv (fibrose), der efterhånden kan udvikle sig til egentlig skrumpelever (cirrose). Omfanget og hastigheden af denne udvikling kan variere meget. Hos nogle kan skrumpelever udvikles i løbet af 1/2 år, hos andre findes der næsten ingen forandringer i leveren selv efter mange år. Udvikling af skrumpelever medfører en øget risiko for leverkræft.
Diagnose: Diagnosen stilles ved påvisning af hepatitis B virus bestanddele (antigener) i blodet. Når der udvikles antistoffer imod hepatitis B virus, svinder dette, og sygdommen er overvundet. Hvis sygdommen bliver kronisk, kan vævsprøve fra leveren (leverbiopsi) være nødvendig for at fastlægge sygdommens sværhedsgrad og planlægge videre behandling.
Behandling: Den akutte sygdom kræver normalt ingen speciel behandling, med mindre forløbet er voldsomt med udvikling af leversvigt og koma, hvor indlæggelse på specialiseret leverafdeling vil være nødvendig. Sengeleje og ro må anbefales, mens symptomerne står på. Alkohol bør undgås, så længe virus kan påvises i blodet.
Ved kronisk hepatitis B bør sygdommen kontrolleres regelmæssigt. Hvis sygdommen forløber aggressivt, kan det være nødvendigt at behandle med medicin, der hæmmer hepatitis B virus (interferon og evt. andre stoffer).
Forebyggelse:
1. Undgå smitte: sikker sex (anvendelse af kondom), undgå kontakt med kanyler, narkotika-beholdere og andet værktøj (herunder også tandbørste, barbermaskine, neglefil), der kan være forurenet med smittet blod, benyt gummihandsker og vær omhyggelig ved håndtering af blod og blodprodukter. I Danmark undersøges blod-donorer for hepatitis B.
2. Hepatitis B vaccination. Dette anbefales ikke generelt, men kun hvor der foreligger en øget risiko for smitte. Vaccination anbefales således til seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B infektion, ved øget erhvervsmæssig risiko for smitte og efter uheld (f.eks. stiklæsioner), hvor der er risiko for smitteoverførsel.
3. Hepatitis B immunglobulin. Dette gives ved fødslen til børn af mødre med aktiv hepatitis B for at undgå smitte fra mor til barn. Samtidig vaccineres barnet med hepatitis B vaccine.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Comments on this entry are closed.