Kommunernes opgaver på sundhedsområdet
Børn og unge
Omfatter tandpleje og kommunal sundhedstjeneste for børn og unge.
Den kommunale sundhedstjeneste er oprettet ifølge "Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge". Loven erstatter tre love om "lægeundersøgelse af børn", "skolelægeordning" og "sundhedsplejerskeordning". Den trådte i kraft 1. januar 1996 og understreger, at der skal sættes fokus på forebyggelse.
Målet med loven er dels at styrke og forbedre indsatsen over for de svagest stillede børn og unge, og dels at forbedre og samordne de eksisterende forebyggende sundhedsordninger, der er rettet mod alle børn og unge.
Landsforeningen har erklæret sig enig i disse mål og har fremhævet, at samarbejde og kvalitetsudvikling også er nødvendig på denne del af børneområdet.
Voksne
• Sygedagpenge og førtidspension
Ældre
• Hjemmetandpleje og hjemmehjælp
• Omsorgstandpleje til plejehjemsbeboere og hjemmeboende, der ikke kan benytte sygesikringstandplejen
• Medicintilskud efter serviceloven og pensionsloven
• Støtte m.m. i forbindelse med nærtståendes pasning af døende i eget hjem.
• Ikke lægeordineret fysioterapi for ældre (genoptræning, vedligeholdelsestræning, m.m.)
• Tildeling af hjælpemidler efter serviceloven
• Afprøvning og vurdering af personlige færdigheder og vurdering af behovet for hjælpemidler, boligændringer m.m.
Forebyggelse
Generel forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod hele befolkningen. Målrettet forebyggelse med fokus på børn og unge og særlig fokus på svage børn og unge. Målrettet forebyggelse med fokus på alkohol, tobak og narkotika.
Planlægning og samarbejde
Kommunerne skal samarbejde med amterne, praksissektoren (især socialt lægeligt samarbejde) og andre kommuner. Den enkelte kommune skal udarbejde en redegørelse for opgaveløsningen på sundhedsområdet. Redegørelsen indsendes til amtet og indgår i amtets sundhedsplan.
Kommunerne skal desuden deltage i overvågning af befolkningens sundhedstilstand, og kommunerne skal opretholde et sundhedsberedskab.
Sundhedsministeriet har nedsat en følgegruppe vedrørende samarbejdsbestemmelser på sundhedsområdet. Landsforeningen er repræsenteret.
Psykiatri
Kommunerne har samme sociale ansvar for de sindslidende som overfor alle andre borgere, medens amternes social- og sundhedsforvaltninger har ansvaret for de mere specialiserede tilbud
Hovedudfordringen er at skabe sammenhæng
Hovedudfordringen for amter, kommuner og praktiserende læger i disse år er at skabe helhed og sammenhæng i de sundhedsmæssige tilbud. Målet er også lokalt at skabe klarhed om opgavefordelingen for at undgå "grå zoner", hvor borgerne kommer i klemme mellem f.eks. sygehus og kommune og ikke får den nødvendige hjælp.
Helheden skabes bedst gennem lokale samarbejdsaftaler, hvor man tager udgangspunkt i lokale behov, ønsker og muligheder. Betalingsordninger, som f.eks. sengedagsbetaling for færdigbehandlede patienter eller standardløsninger der skal bruges landet over, synes ikke i fuldt omfang at tage højde for de lokale behov, ønsker og muligheder.
Samarbejdsbestemmelserne er gode
Landsforeningen har konstateret, at denne valgperiode er blevet brugt til at indgå samarbejdsaftaler, og til at etablere nye samarbejdsrelationer, fortrinsvis mellem amter og kommuner, men også med praksissektoren. Kommuner og amter har også investeret mange ressourcer i at få temasamarbejdet organiseret og planlagt. Desuden har kommunerne arbejdet med at indføre kvalitetsudvikling.
På denne baggrund er det for tidligt at introducere nye temaer, eller at udarbejde nye sundhedsredegørelser/sundhedsplaner før de gamle er blevet gennemført. Amter og kommuner bør i den kommende valgperiode have mulighed for at videreføre det arbejde, som allerede er godt i gang.
Kommunerne kan ikke yde tilskud til behandling på privatklinikker
Landsforeningen har givet udtryk for, at kommunerne – ved at bruge privatklinikker – indirekte overtager den amtslige opgave, at stille sygehusbehandling til rådighed.
(Spørgsmålet om kommunernes mulighed for at tilbyde borgere og medarbejdere behandling på privathospital for at undgå lange ventelister til det offentlige sundhedsvæsen, har gennem de seneste år været til debat. Sundhedsministeriet udsendte i foråret 1997 en vejledning om anvendelse af Sygesikringslovens § 13, hvor det også fremgår, at kommunerne ikke kan yde tilskud til behandling på privatklinikker. Senest er spørgsmålet (2001) aktualiseret pga. Træhøje Kommunes forslag om at forsikre sine erhvervsaktive borgere m.h.p. hurtig behandling på privathospital. Sundhedsministerens tilbagemelding til kommunen er fortsat, at dette ikke er lovlig).
Ændring af medicintilskudsregler
Den 1.1.2000 trådte lov om ændring af lov om offentlig sygesikring og lov om social service i kraft (Ændring af medicintilskudsregler). Man har fået et behovs-afhængigt tilskudssystem hvorved størrelsen af tilskuddet afhænger af den enkelte patients samlede forbrug på årsbasis af tilskudsberettigede lægemidler.
Ny tandplejelov
Den 1.4.2001 trådte den nye tandplejelov i kraft (amtstandpleje mv).. Den hidtidige tandplejelov har alene omfattet kommunernes forpligtigelse på tandplejeområdet. Med lovændringen etableres der et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der ikke tidligere- eller kun i begrænset omfang- har haft et hensigtsmæssigt tilbud om tandpleje, herunder sindslidende og udviklingshæmmede personer, samt børn/unge med tand-dannelsesforstyrrelser. Desuden forbedres tilskudsmuligheden til personer bl.a. som følge af kræftbehandling. Persongruppen for kommunernes omsorgstandpleje bliver også udvidet. Amterne får ansvaret for indsatsen herunder visitation og koordination, en opgave der bl.a. skal varetages i et koordinationsudvalget hvor kommuneforeningerne er repræsenteret.
Kommunal genoptræning mv.
Lovændringen der trådte i kraft den 1.april 2001, fastsætter, at kommunerne – som noget nyt- skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusophold. Målgruppen er ældre, der som følge af sygdom er svækket midlertidigt.
Den 1.7.2001 trådte der nye regler i kraft , der fastsætter, at amterne skal tilbyde en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning ved udskrivning fra sygehus.
Rapport om pleje af døende
En arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen afsluttede medio 2001 en rapport om pleje af døende i amter og kommuner."Hjælp til at leve til man dør". Rapporten kommer med få, men konkrete handlingsorienterede anbefalinger. Målsætningen er at præsentere et samlet løft af tilbudene til døende med respekt for de hidtidige initiativer og mangfoldigheden i tilbudene på området, herunder en opprioritering af uddannelse og efterudannelse.
Sygsikringslovens bestemmelser om planlægning og samarbejde
- anden periode er ved sin afslutning.
Den 1.1.1994 trådte bestemmelserne om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet i kraft. Sundhedsministeren udsendte i dec. 1998 sin anden redegørelse vedrørende sundhedsplanlægningen. Der peges i redegørelsen på, at de kommunale parter har ønsket "arbejdsro" i den næste planperiode for at kunne gennemføre planlagte aktiviteter, og at ministeren derfor kun har valgt at melde "Informationsteknologien", psykiatrien, bedre datagrundlag og øget inddragelse af de praktiserende læger ud, som nye indsatsområder- i tillæg til temaerne fra første periode; alkohol, genoptræning og indsatsen overfor pludselig opståede behandlings- og plejebehov.
Samarbejdet på tværs af sektorerne omkring den ældre patient bør fortsat fremmes.
"Ældrevenlige behandlingsforløb" i samarbejdstrekanten kommune-sygehus-praktiserende læge foregår fortsat mange steder ikke optimalt, selv om der er er etableret en række samarbejdsprojekter mellem amter og kommuner.
Sundhedsministeriet nedsatte i foråret 2001 et udvalg, der skulle foretage en analyse vedrørende "Den ældre medicinske patient". Baggrunden for analysen er tilbagemeldingerne fra regeringens folkehøringer (2000) bl.a. på sundhedsområdet, hvor ønsket om bedre og mere sammenhængende patientforløb var et gennemgående tema. Arbejdsgruppen har afsluttet første fase i sit arbejde, bl.a. med forslag om fælles retningslinjer for den geriatriske patient på de medicinske afdelinger, styrkelse af den praktiserned læges "tovholderfunktion", samt relevante alternativer til akutindlæggelse på medicinske afdelinger. KLs Social- og arbejdsmarkedsudvalg anbefaler at arbejdsgruppen i næste fase af sit arbejde sætter fokus på, effekt og økonomi vedrørende de af amterne medfinansierede akutstuer i kommunerne, etablering af flere geriatriske teams i amtsregi, fortsat udvikling af den elektroniske kommunikation i mellem sektorerne, en nærmere analyse af den praktiserende læges muligheder/begrænsninger som koordinator i forhold til den ældre svage patient.
KL udgav i 2000 publikationen/debatoplægget "Ældrevenlige behandlingsforløb" med fokus på denne problematik.
Kilde: www.kl.dk
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.