I Danmark kan man endnu ikke få testosteron i plastre. Derimod fås det kvindelige kønshormon, Østrogen, som det ses her, i denne form. Stoffet passerer ind gennem huden og udfolder sin virkning i kroppen. Hormontilskud bruges især ved mangeltilstande.
Af Erik Münster
Testosteron kaldes det mandlige seksualhormon fordi det har afgørende indflydelse på mandens sexliv. Uden det vokser de ydre kønsorganer ikke i puberteten, og penis kan ikke få rejsning.
Men kvinder danner også testosteron i deres organisme, dog i langt mindre mængde end mænd. Det indvirker også på deres sexliv, idet den seksuelle interesse synes at stige i takt med testosteronproduktionen. Dengang man behandlede, kvinder med hedeture i overgangsalderen med en blanding af østrogen (kvindeligt kønshormon) og testosteron, var det tydeligt, at det øgede kvindens lyst til sex. Det ser man ikke så meget dag, hvor man som regel kun giver kvindelige kønshormoner.
Oprindeligt troede man, at den øgede sexlyst skyldtes, at testosteron får klitoris til at vokse. men de senere års forskning har vist, at der er tale om en direkte lystforøgende virkning.
Desværre kan den ikke udnyttes hos de mange kvinder, som klager over lystmangel. Testosteron giver nemlig ubehagelige bivirkninger som skægvækst og mørk stemme.
Men testosteron har – i alt fald hos mænd – også indflydelse på andre områder af deres opførsel end den seksuelle. Det vises ved stadigt flere undersøgelser. De mænd, der forsøger at dominere den sociale situation, hvad enten det er i en fængselsgård eller i et bestyrelsesværelse, har som regel mere hormon i blodet end andre
1706 amerikanske mænd fra Boston i alderen 39-70 år fik undersøgt deres hormonmængde og opførsel af psykologer. Det viste sig at de med mest testosteron gennemgående var mere tilbøjelige til at opnå indflydelse og kontrol over andre. De fremførte deres synspunkter med kraft og gav deres vrede frit løb, De prøvede i enhver situation at, få magt over omgivelserne
Desværre førte det ikke altid til noget godt, og det viste sig at afhænge meget af mændenes sociale, og økonomiske situation. De fra lavere sociale klasser og med mindre penge kom lettere i slagsmål, begik småkriminalitet og var konstant i vanskeligheder.
Var mændene højere på rangstigen forstod de bedre at lægge bånd på deres udfoldelser, og de udnyttede den hormonalt forøgede kraft til at få bedre stillinger og gøre sociale fremskridt i det hele taget
Det understreges i en undersøgelse af 4462 amerikanske veteraner fra Vietnamkrigen, der er blevet fulgt på siden 1985.
De med meget hormon kom lettere ud i kriminalitet, stofmisbrug og ballade med andre mennesker, f.eks. lærere. De blev oftere taget for udeblivelse fra tjenesten og havde flere seksualpartnere.
Men her igen viser det sig, at hvis en mand er født under gode sociale f forhold, vil han kunne udnytte den store hormonproduktions fordele til at komme frem i verden, og den fører ham ikke ud i dårligdom som f.eks. kriminalitet. – Har en velstående mand lyst til at køre i en hurtig bil, kan han købe sig en, mens den fattige må stjæle den, siger en psykolog.
Men den høje testosteron-koncentration i blodet kan også være til ulempe for de socialt bedre stillede mænd. Den kan nemlig gøre dem så utålmodige og aggressive, at det hæmmer deres adgang til høje stillinger med stort ansvar.
Som helhed kan man sige, at mænd med meget testosteron er to en halv gang mere tilbøjelige til at få lav end høj social status.
Forskerne advarer dog imod at lægge for stor vægt på hormonets betydning for en mands karriere. Mange andre faktorer spiller ind: arveanlæg, barndom, opdragelse, skolegang, uddannelse osv.
Der er i øvrigt også mænd, som er dominerende og aggressive uden at have meget hormon i blodet, og der er bestemt mange kvinder, som er ambitiøse og når lige så langt som mænd. selv om de jo har meget mindre produktion af testosteron
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.