JENS OKKINGS HØJE BLODTRYK
10 procent af befolkningen har et blodtryk, der kræver behandling.
Af Erik Münster.
Se og Hør bragte et horoskop om Jens Okking i anledning af hans 60-års fødselsdag, og bladets astrolog Ole Giber skrev bl.a.:
"Året ud kan usikkerhed og stress vise sig … Der bliver mange ting at tage stilling til ved årsskiftet, og det er ikke givet, at alt er, som du ønsker det."
Desværre viste disse forudsigelser sig at slå til, for skuespilleren og EU-politikeren blev indlagt med svært forhøjet blodtryk. Han var blevet sendt hjem til Danmark efter, at en undersøgelse hos Europa-Parlamentets læge i Bruxelles havde vist, at trykket var alarmerende højt.
Okking var blevet forsynet med blodtryksmedicin til kun 48 timer, for det var lægen magtpåliggende, at han hurtigst muligt kom under hospitalslægernes behandling. Ved hjemkomsten sagde han til Ekstra Bladets Rud Kofoed:
– Overdramatiser nu ikke det her. Men jeg må nok affinde mig med, at en længere pause er nødvendig.
Okking fortalte, at omstillingen fra skuespiller til parlamentsmedlem i EU havde krævet meget:
– Det ligger ikke til mig at skøjte hen over tingene. Psykisk har det nok tæret, at jeg har følt en sikkert uundgåelig magtesløshed over for dette kæmpesystem.
Men selv om stress og for meget åndeligt arbejde traditionelt regnes forbundet med forhøjet blodtryk, er det dog ikke årsagen til lidelsen. Det kan forværre symptomerne, men ikke fremkalde sygdommen.
Ganske få tilfælde af forhøjet blodtryk skyldes påviselige organiske fejl, f.eks. nyresygdom, men langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til. Arvelighed spiller dog en væsentlig rolle. Har ens mor og far eller blot en af dem haft sygdommen, er man i farezonen.
Men usund levevis med overvægt, rygning, for meget alkohol, for lidt motion og for meget salt i maden spiller også en rolle.
Blodtrykket stiger, fordi karrene trækker sig sammen, så der skal højere tryk til at pumpe blodet rundt i kroppen. Sygdommen kræver behandling, hvis det diastoliske blodtryk ("det lave tryk") vedvarende er på 95-100 eller derover.
Hos raske omkring 40-års alderen ligger trykket i gennemsnit på cirka 120/70 og hos 70-årige på 150/85. De to tryk er henholdsvis målt, når hjertet trækker sig sammen (systolisk tryk), og når det udvider sig (diastolisk tryk).
Cirka 10 procent af den voksne befolkning har et behandlingskrævende forhøjet blodtryk. Indtil 50-års alderen er lidelsen noget hyppigere hos mænd end hos kvinder; men efter overgangsalderen stiger hyppigheden hos kvinder over mændenes niveau.
Forhøjet blodtryk giver som regel ingen symptomer. Det er altså for eksempel ret sjældent, at folk får hovedpine eller næseblødning af den grund. Det er først, når der opstår komplikationer i organerne, at patienten opdager, at der er noget galt. De hyppigste komplikationer er apopleksi ("hjerneblødning"), hjerteinfarkt ("blodprop") og nyresvigt.
Det var en hjernekomplikation til forhøjet blodtryk, der gjorde, at den konservative Poul Møller måtte opgive posten som finansminister og dansk politik i det hele taget i 1971.
Det fik ikke så store konsekvenser, da sangeren Peter Belli fik afsløret sit forhøjede blodtryk i 1984.
– Jeg fik lige som et gok i nøden, faldt forover og var væk. Min kone fandt mig på gulvet, fortalte han senere.
Han kom først til sig selv efter tre døgn på Rigshospitalet. Blodtrykket var alt for højt, og Belli måtte begynde at tage tabletter for at holde det nede.
Men heldigvis opdages de fleste tilfælde af forhøjet blodtryk på et tidligere tidspunkt, idet det som regel sker ved en almindelig helbredsundersøgelse.
Det skete for den populære socialdemokratiske politiker Erling Olsen, da han var 67 år. Det kom fuldstændigt bag på ham, at han fejlede noget
Mange høje blodtryk kan klares med en ændring af livsførelsen; men det var ikke muligt i Erling Olsens tilfælde, for han levede i forvejen ret sundt. Han måtte i gang med tabletter, og dem har han taget siden.
I slutningen af Erling Olsens politiske karriere, da han var Folketingets formand, gik det alligevel galt. – Mit blodtryk løb pludselig løbsk, så jeg ikke kunne gå lige. Jeg var svimmel og dinglede som en fuld mand, fortalte han, efter at sagen var blevet klaret med nogle få dages indlæggelse.
De ændringer af levestilen, der anbefales ved forhøjet blodtryk, afhænger af den enkelte patient.
Er han overvægtig, skal han tabe sig, og rygere skal helt lægge tobakken på hylden. De to ting hjælper ofte lige så godt som en livslang medicinsk behandling. Er alkoholforbruget på mere end et par genstande daglig, skal det skæres ned.
Man anbefaler at holde igen med at tilsætte maden salt, selv om flertallet af blodtrykspatienter ifølge ny forskning ikke synes at være saltfølsomme.
Derimod er det meget vigtigt at give diæt og måske medicin, hvis indholdet af fedtstoffer i patienternes blod er for højt.
Motion i et omfang, der svarer til en halv times kondiløb tre gange om ugen, kan også sænke blodtrykket. Desuden virker det på eventuel overvægt og øger ens velbefindende.
Kun hvis ændringen af livsstilen ikke har ført til en passende nedsættelse af blodtrykket i løbet af tre-seks måneder, bør lægen tænke på at give tabletter. Man skal prøve sig frem til et passende middel, og det kan blive nødvendigt at give to eller måske endog tre slags tabletter samtidigt.
Det er interessant, at der findes erfaringer, bl.a. fra England, der viser, at meditation kan sænke et forhøjet blodtryk. Også her spiller det psykiske altså en stor rolle.
Hvis man tager alle behandlingsmuligheder i brug, er det muligt at opnå tilfredsstillende blodtryk hos flertallet af patienterne, og det giver virkelig bonus. For eksempel har store undersøgelser vist, at hvis blot værdien falder 5-10, forsvinder den forøgede risiko for apopleksi.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.