Af Erik Münster.
En dag midt i 1960′erne blev jeg konsulteret af fabrikant Mads Clausen, skaberen af et af Danmarks verdenskendte firmaer, Danfoss. Han led af hjerteforkalkning og havde fået at vide på Rigshospitalet, at man ikke kunne gøre mere for ham.
Han vidste, at jeg som lægeskribent fulgte godt med i nyhederne i den videnskabelige litteratur og spurgte mig, om der ikke var et sted i udlandet, man kunne udskifte hans kranspulsårer, som var forsnævrede af åreforkalkning.
– Hvis jeg som ingeniør kommer ud for tilstoppede rør, sætter jeg bare nye ind. Det må da også kunne gøres ved hjertet, sagde han.
Jeg måtte desværre svare, at der endnu ikke var mulighed for en sådan behandling. Få måneder efter døde han kun 60 år gammel af for ringe blodforsyning til hjertemuskulaturen.
Men der kom ikke til at gå ret lang tid, før man i USA begyndte at erstatte forkalkede kranspulsårer med karstykker fra patientens egen krop, og i dag er bypass-operationer rutine verden over. I Danmark foretager man hvert år cirka 2.000 af disse indgreb, og lige så mange patienter får forsnævrede kransårer udvidet med ballon-metoden.
En vision i en meget syg mands hjerne blev på få år hverdag på vore hospitaler. Det er et godt eksempel på, hvor hurtigt lægevidenskaben går fremad nu om stunder. I dag foregår der behandlinger, som ingen drømte om for 25 år siden.
Tænk bare på organtransplantationer, reagensglasbørn, udskiftning af syge led, operation gennem kikkertinstrument, skanning-undersøgelser og en stadig strøm af nye medikamenter. Det sidste mest opsigtsvækkende var Viagra mod impotens.
Man har sagt, at der i de sidste 50 år er sket mere inden for lægevidenskaben end i de forudgående årtusinder. Men der er en stadig acceleration i udviklingen, så vi kan forvente, at lægerne om blot 10 år vil kunne en hel del mere end i dag.
Da jeg som kirurg i 1970′erne opererede patienter med galdesten gennem et stort snit i bugvæggen, ville alle omkring operationsbordet have grinet, hvis det blev foreslået at fjerne galdeblæren med et kikkertinstrument gennem et indsnit på størrelse med et knaphul. I dag er det rutinemetoden, og patienterne får langt færre smerter og kan udskrives hurtigere.
I det hele taget vil fremtiden byde på undersøgelsesmetoder og behandlinger, der er mindre generende for patienterne. Det vil blive lettere at opnå sikre diagnoser end i dag, fordi der vil komme metoder, så man undgår at "invadere" patienten med kanyler og instrumenter, der skal føres langt ind i kroppen.
Man vil benytte sig af forskellige former for bølger, der som skibsfartens radar og ekkolod kan udforske legemets indre og afsløre blodpropper, svulster og andre sygelige forandringer. Allerede nu er det f.eks. muligt med ultralyd at finde frem til sygdomme i bughulen, der for få år siden kun kunne afsløres ved, at man åbnede bugvæggen og kiggede på organerne.
Der vil også komme nye blodprøver, så man hurtigt kan stille diagnoser, som i dag kræver, at man foretager indgribende og ubehagelige undersøgelser på patienterne. Der arbejdes bl.a. meget på at finde frem til blodprøver, der kan afgøre, om en patient har kræft, allerede medens svulsterne er helt små.
Men ingen videnskabsmand forventer, at "kræftens gåde" vil blive løst i det kommende tiår. Måske bliver den det aldrig, fordi kræft ikke er én, men nogle hundrede forskellige sygdomme. Der vil næppe kunne opfindes en tablet eller en anden simpel metode, som kan kurere enhver form for kræft.
Man skal dog ikke se alt for pessimistisk på situationen. En tidligere diagnose i fremtiden vil bedre prognosen, og der skal også nok komme mere effektive behandlinger. Man er blandt andet langt fremme med et medikament, som kan forhindre dannelsen af nye blodkar i svulster, og det betyder, at de ikke kan vokse, men skrumper ind og forsvinder af mangel på ilt og næring.
Det vil sikkert ikke være muligt at sænke kræftdødeligheden yderligere gennem en udvikling af kirurgien. Teknikken kan næppe forbedres meget. Det gælder også et andet kirurgisk område, transplantation af organer. Men her kan man forvente store fremskridt, hvis det lykkes at skaffe bedre organer.
I dag er der mangel på organdonorer, og også af den grund forskes der ivrigt på at skabe mulighed for at bruge organer fra dyr. Det er hidtil gået galt i de få tilfælde, man har prøvet, fordi dyrenes immunsystem er så forskelligt fra menneskets, at organet hurtigt ødelægges af antistoffer dannet i menneskekroppen.
Men meget tyder på, at man ved at behandle f.eks. grise med gener fra mennesker vil kunne tilpasse deres immunsystem til vort, så deres organer vil overleve og fungere tilfredsstillende i patienter.
En anden vej til løsning af organmangelen er at dyrke organer i menneskekroppen. Skal man f.eks. bruge en lever, indsætter man sunde leverceller på et polymer-"stillads" af organets form og størrelse. Cellerne vil formere sig og danne en vævsklump af organets facon, og efterhånden opløses stilladset og forsvinder. Man regner med, at denne metode for knoglers vedkommende vil kunne prøves på mennesker om to år.
Man vil også kunne tage celler ud af patienters krop og dyrke dem i laboratoriet, og når man har en passende portion, vil man indsætte dem i kroppen igen. På Amtssygehuset i Glostrup har man allerede brugt denne metode på nogle patienter med slidgigt. Man tager bruskceller fra leddet og dyrker dem i en næringsvæske. De formerer sig og danner en hinde, som indsættes i det syge led på de steder, hvor brusken er slidt af. Cellerne vokser hurtigt fast og danner et glat brusklag, så leddet atter fungerer fint.
Også inden for den medicinske behandling kan vi vente os store og overraskende fremskridt i de næste 10 år. Det er forholdsvis ny viden, at mavesår er en infektionssygdom, der derfor nu behandles med antibiotika. Men lægevidenskaben er ved at få øjnene op for, at også andre sygdomme, der hidtil ikke har været regnet for infektionssygdomme, kan skyldes smitstoffer.
Mest overraskende er nok, at flere undersøgelser tyder på, at smitstoffer også spiller en rolle ved åreforkalkning og blodpropper. Måske varer det ikke længe, før man behandler disse lidelser, der i hjerte og hjerne er hyppigste dødsårsag her i landet, med bakteriedræbende medicin.
Der arbejdes også intenst med forskellige tabletter, som kan virke på centralnervesystemet. Det er ikke alene midler mod psykiatriske lidelser, men også mod Alzheimers demens, Parkinsons sygdom og lammelser ved rygmarvslæsioner. Smertestillende midler virker også på nervesystemet, og her kan vi snart få en "aspirin", der ikke giver mavebesvær, et problem ved mange af de tabletter vi tager, når vi har ondt.
Medicinalfirmaerne forventer, at det kommende årti vil blive banebrydende for en ny medicingruppe, der skal forbedre vores livskvalitet ved at gøre os kønnere, slankere, kvikkere, gladere og bedre seksuelt virkende.
Hvem vil ikke gerne være det, så markedet for disse midler må blive enormt. Selv om denne artikel ikke handler om økonomi, vil jeg derfor alligevel slutte med rådet: – Hvis du har penge til overs til investering, så køb aktier i medicinalfirmaerne!
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.