Håndeksem
Af Hugh Zachariae
Speciallæge, professor, dr. med.
Håndeksem
Håndeksem udvikles hos c. 10 – 15% af befolkningen.
Arbejdsbetinget håndeksem har været den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom.
Håndeksem udgør over halvdelen af årsager til længerevarende sygemeldinger blandt de dermatologiske lidelser.
Håndeksem forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
Håndeksem optræder hyppigt ved atopisk dermatitis, og risikoen for at udvikle håndeksem i voksenlivet er betydeligt forøget hos personer, der har haft atopisk dermatitis som barn.
Kontakteksem er den almindeligste årsag til håndeksem (80-90%).
Håndeksemer findes som akutte eksemer, subakutte eksemer og kroniske eksemer.
Irritativt håndeksem.
Det irritative kontakteksem er hyppigere end det allergiske -; men hos alle med længerevarende kontakteksem bør der foretages en allergologisk udredning. Eksposition for vand, sæbe, rengøringsmidler, snavs og kemikalier er med til at nedbryde hudbarrieren og fremkalde irritativt håndeksem. Adskillige madvarer, organiske opløsningsmidler, basiske stoffer som soda, kalk og cement, køle-smøremidler og skæreolier er andre, udløsende stoffer. Irritative håndeksemer sidder hyppigt på fingre og interdigitalt. Håndeksemet hos atopikere er ofte et irritativt eksem.
Profylakse er af stor betydning, især ved irritative eksemer. Hudbarrieren kan nedbrydes hurtigt; men det kan tage adskillige måneder at genopbygge den. Den mundtlige vejledning bør støttes med udlevering af en skriftlig -. Blandt andre har Dansk Dermatologisk Selskab udarbejdet gode skriftlige vejledninger til udlevering til eksempatienter
Allergisk håndeksem.
For at stille diagnosen anvendes epikutantestning (Lappeprøver). Eksemet skal være rimeligt i ro inden anlæggelsen for at undgå falske positive prøver. Hyppigst anvendes en standardserie, der indeholde de 24 almindeligste allergener. Herudover anvendes specialserier beregnet til specielle erhvervsgrupper. Der findes eksempelvis serier beregnet til frisører, veterinærer, tekstilarbejdere, tandlæger, gartnere, mekanikere og landmænd. Lejlighedsvis kan der blive tale om at supplere lappeprøverne med priktest eksempelvis ved mistanke om latexallergi. Testresultaterne danner basis for eliminationer, der griber dybt ind i patientens tilværelse, hvorfor undersøgelsen må foretages med størst mulig sikkerhed, hvorfor det må anbefales, at den finder sted hos en speciallæge.
Atopisk håndeksem.
Dette håndeksem forekommer fra småbarnsalderen og opefter; men er særligt hyppigt som et irritativt eksem hos voksne kvinder, hvilket er en væsentlig faktor i forbindelse med erhvervsvejledningen for unge med atopisk eksem. Det atopiske håndeksem er ofte tørt og fissurerende. Atopikere kan også udvikle allergiske kontakteksemer, både som erhvervseksemer og behandlingseksemer.
Pompholyx
Tidligere brugtes hyppigt betegnelsen dyshidrotisk eksem, en betegnelse som i dette tilfælde er uhensigtsmæssig, da der ikke er tale om en svedanomali. Sygdommen viser sig i form af udbrud af dybtliggende vesikler i håndflader og fodsåler efterfulgt af afskalning og ofte tillige smertefulde fissurer. Også denne sygdom forekommer hyppigere hos atopikere. En del patienter har nikkelallergi, hvor et højt indhold af nikkel i kosten kan provokere udbrud. Pompholyx udgør ca. 5% af patienter med håndeksem. Sygdommen er ret så terapiresistent og har et kronisk forløb. Systemisk terapi kan blive nødvendig. I en stor del af forløbet vil behandlingen være en specialistopgave.
Keratotisk håndeksem
Eczema keratoticum er en betegnelse for et stærkt keratotisk hånd- og fodeksem, der rammer en ældre aldersklasse. Eksemet udgør ca.2% af håndeksemer. Mænd angribes hyppigere end kvinder og ætiologien er ukendt. Sygdommen må skelnes fra psoriasis, pustulosis palmo-plantaris, og svampeinfektion (tricophyton rubrum affektion). Kontaktallergi må udelukkes. Keratodermier som markør for intern sygdom skal også overvejes. Systemisk behandling med retinoider kan komme på tale.
Behandling
Behandling af håndeksem er almindeligvis en lokal steroidbehandling, hvor der normalt startes med potente præparater, der i takt med bedringen reduceres til de mest lavpotente præparater, som sygdommen kan holdes i ro med. Ved keratotiske eksemer anbefales kombinationspræparat med keratolyticum (eksempelvis diprosalic), ved inficeret eksem kombinationssteroidpræparater indeholdende antibiotika eller bakteriostatiske midler, i fingerinterstitser ev. periodevis kombinationspræparater med fungistatiske midler.
I sjældne tilfælde kan ved svært kronisk eksem forskellig systemisk terapi komme på tale (kortvarig systemisk steroid eller til noget længere brug retinoid, methotrexat eller ciclosporin). Det må anbefales, at lade dette være en specialistopgave.
Profylakse
I profylaksen indgår brug af hudplejemidler og hudbeskyttelsesmidler samt elimination af de specifikke og uspecifikke eksemfremkaldende faktorer. Som allerede nævnt skal patienten såvidt muligt have udleveret skriftlige vejledninger. Brug af beskyttelseshandsker er af betydning. Hvor det kan lade sig gøre, skal det helst være i form af plastikhandsker med stofhandsker inden i. En for langvarig okklusion med gummi- eller plastikhandske kan dog i nogle tilfælde være en forværrende faktor. En fornuftig erhvervsvejledning indgår også i profylaksen.
Differentialdiagnoser
De vigtigste er nævnt under det keratotiske eksem. Ved akut eksem kan kontakturticaria overvejes. Ved forværring af et kronisk eksem under langtidsbehandling, skal der overvejes om der er fremkommet et behandlingseksem pga. sensibilisering overfor salve- eller cremegrundlag, konserveringsmidler i cremerne eller selve den aktive komponent steroidmolekylet. Der kan testes for allergi overfor alle disse komponenter.
Sygemeldinger
Disse skal have et klart terapeutisk sigte. De kan være helt nødvendige for at få eksemet under kontrol; men længerevarende sygemeldinger kan føre til at patienten mister sit arbejde og ikke sjældent til at vedkommende mister kontakten til erhvervslivet, hvorfor de skal udskrives med omtanke.
Anmeldelser
Ved erhvervseksemer eller mistanke om erhvervseksem skal der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.