Af Erik Münster.
Indvendig hjertemassage her været kendt i mange år Det er en dramatisk ting, selv på en kirurgisk afdeling Med en kniv lægges at snit tværs over brystkassen, og ribbene spærres fra hinanden så der bliver adgang til hjertesækken Den skæres op, og med en eller to hænder tager lægen om det standsede hjerte. Han presser det rytmisk sammen, så der atter pumpes blod ud i patientens livløse legeme.
Men i midten af 1950′erne opfandt nogle amerikanske forsker en effektiv udvendig hjertemassage, som kan udføres overalt og af enhver person, som er instrueret i metoden.
Patienten med det stoppede hjerte lægges på ryggen på et fast underlag bedst på gulvet. Derefter anbringer hjælperen sine hænder oven på hinanden på den nederste trejedelaf brystbenet. Med strakte arme trykkes der kraftigt på brystkassen, 60-80 gange i minuttet. Trykket udøves ved hjælp af øverste del af håndfladerne svarende til tommelfingerens balle.
Under trykket bliver hjertet klemt mellem brystbenet og rygsøjlen hvorved pumpefunktionen genoprettes, og blodet transporteres ud i karsystemet. Samtidig med hjertemassagen skal en anden person give kunstigt åndedræt med mund-til-næse eller mund til mund metoden. Uden denne indblæsning af luft i lungerne gavner massagen ikke, idet det så er iltfattigt luft, som pumpes ud til organer og væv. Er der kun èn person til stede, kan vedkommende skiftevis massere hjertet og give kunstigt åndedræt
Den eneste ulempe ved udvendig hiertemassage er, at der skal trykkes så kraftigt, at der ofte fremkommer ribbensbrud. Men det er bedre at have en levende patient med brækket ribben end en død med hele ribben! Man må tænke på, at udgangspunktet for behandlingen er en person med et hjerte, som er gået i stå og derfor i løbet af få minutter vil dø.
Hjertemassage skal iværksættes hurtigst muligt og senest fem minutter efter at hjertets pumpevirksomhed er ophørt. Har hjernen været uden blod og dermed ilt i mere end fem minutter er der sket så store skader, at behandlingen er formålsløs. Hjertemassagen skal fortsættes indtil hjertet med sikkerhed slår af sig selv igen, eller indtil at lægen har konstaterete at personen er uigenkaldeligt død, så der ikke er grund til at fortsætte forsøg på genoplivning. For en lægmand er det vanskeligste ved hjertemassagen at afgøre hvornår den skal påbegynde altså om der er hjertestop eller ej. Men hvis patienten ikke trækker vejret, og der ikke kan konstateres puls ved håndleddet og i halspulsåren er der grund til at påbegynde den beskrevne behandling. Ved mange hjertestop står hjertet i øvrigt slet ikke stille, tværtimod arbejder det alt for hurtigt idet hjertekamrene trækker sig så hurtigt og ufuldstændigt sammen, at der ikke pumpes blod ud af hjertet. Denne såkaldte hjerteflimren kan foruden massage også behandles med elektriske stød på brystkassen givet af fagfolk.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.