Forstørret blærehalskirtel

Forstørret blærehalskirtel
(prostataforstørrelse, hyperplasia prostatae, hypertrofia prostatae)

Af Hans Wolf,
overlæge, professor, dr. med

Tegning af forstørret prostata

Forstørret blærehalskirtel forekommer hos praktisk taget alle mænd. Vævsforandringerne begynder i 40-årsalderen. Kirtlen begynder at vokse i 50-årsalderen. Samtidig kan der optræde symptomer, hvis hyppighed stiger med stigende alder.

Årsagen til vækst af blærehalskirtlen er ukendt, men væksten må betragtes som et normalt aldringsfænomen. Tilstedeværelse af mandlige kønshormoner er nødvendigt (kastrerede mænd får ikke blærehalskirtelforstørrelse).

2/3 af alle mænd får symptomer af vekslende intensitet. 1/3 af alle mænd får behov for behandling. Symptomerne er gener ved vandladning. Det kan enten være besvær med at komme af med vandet eller irritationssymptomer fra blæren. Vandladningsbesvær viser sig ved, at det tager tid, før vandladningen kommer i gang, at urinstrålen er slap, at vandladningen derfor tager lang tid, at det er nødvendigt at presse, og at der er efterdryp. Irritationssymptomerne er hyppig bydende vandladning både nat og dag evt ufrivillig urinafgang, fornemmelse af ikke at kunne tømme blæren, smerter over skambenet og svie i urinrøret. Vandladningsbevær kan resultere i, at blæren ikke tømmes helt, og ende med, at det slet ikke er muligt at tømme blæren (urinretention). Sker det, er der risiko for skade på nyrerne og ødelæggelse af blæremusklen.

Lægen vil undersøge, om blærehalskirtlen er forstørret ved at føle på den gennem endetarmen. Lægen vil undersøge urinen og tage en blodprøve mhp blodprocent og nyrefunktion. Lægen vil bede om at få udfyldt et vandladningsskema med angivelse af væskeindtag, vandladningshyppighed og mængde. Lægen vil bede om at få udfyldt et skema vedrørende symptomernes voldsomhed. På baggrund af disse oplysninger kan lægen tage stilling til, om behandling er nødvendigt, om symptomerne kan bedres ved nogle gode leveråd, om symptomerne kan klares ved medicinsk behandling, eller om det er nødvendigt at lade hospitalet overveje operativ behandling.

Lægen kan anbefale, at væskeindtaget reduceres om aftenen, evt at der behandles med vanddrivende medicin om dagen. Der er to typer af medicinsk behandling. Den ene reducerer blærehalskirtlens størrelse (Proscar). Den anden slapper blærens lukkemuskel af (alfa blokkere). Begge behandlinger resulterer i bedring af symptomerne hos en del mænd. Den første virker først efter nogle måneder, den anden virker hurtigere. Den første er specielt virksom hos mænd med en stor blærehalskirtelforstørrelse. I nogle tilfælde kan planteextrakter, f.eks. græskarkerner have gunstig virkning.

Er der ikke tilfredsstillende effekt af den medicinske behandling, må patienten henvises til hospitalsbehandling. På hospitalet vil lægen foruden at gentage den kliniske undersøgelse af patienten få undersøgt urinstrålen (flow måling) og blæretømningsevnen ved at undersøge, hvor meget urin der er tilbage i blæren efter vandladning. Evt suppleres med yderligere undersøgelser af blærefunktion (cystometri) og modstanden, som prostata forårsager mod urinstrålen, ved samtidig at måle trykket i blæren og urinstrålen. På basis af disse undersøgelser afgør lægen, om patienten vil have gavn af en operation.

Er der indtrådt komplikationer (manglende blæretømning eller påvirket nyrefunktion), er akut aflastning af urinblæren enten med et kateter eller med gentagne regelmæssige blæretømninger nødvendigt, indtil operation kan gennemføres.

Operationen består som regel i en afskrælning af blærehalskirtlen (transuretral prostataresektion, TURP) gennem urinrøret vha en operationskikkert (cystoskop). Hvis blærehalskirtlen er meget stor,kan operation gennem bughulen komme på tale. TURP kræver indlæggelse på hospital nogle dage. Resultatet af operationen er som hovedregel meget tilfredsstillende. Som ved alle operationer er der i forbindelse med operationen risiko for blødning og infektion (betændelse i blæren). Der kan i sjældne tilfælde opstå skade på lukkemusklen med ufrivillig vandladning til følge. I efterforløbet kan der opstå forsnævring af urinrøret pga ardannelse, og operationen kan i nogle tilfælde formentlig resultere i impotens (manglende rejsningsevne). Alle vil opleve manglende sædafgang i forbindelse med samleje.

Da forstørrelse af blærehalskirtlen er et normalt aldringsfænomen, er der ikke mulighed for at forebygge sygdommen.

© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap

Comments on this entry are closed.

Previous post:

Next post: