FORFALDEN TIL CHOKOLADE
Chokolade indeholder stoffer, der bindes til de samme celler i hjernen som marihuana.
Af Erik Münster.
De fleste kan lide chokolade; men for nogle er det en ren besættelse. En 42-årig københavnsk kvinde, Helle Gregersen, siger til reklamebladet "Familien Danmark":
"Jeg var overhovedet ikke i stand til at styre min lyst til disse ting. Jeg var fuldstændig vanvittig og kunne spontant løbe ned i kiosken og købe 5-6 plader chokolade. Ih, hvor jeg nød dem; men de var spist i løbet af ingen tid."
Nu er hun angiveligt kommet over problemet takket være et kosttilskud, som kaldes "Bogense Pillen". Men tilbage står spørgsmålet om, hvordan man kan blive så afhængig af chokolade. Er det rent hysteri, eller er der tale om virkelig forfaldenhed?
En artikel i det nye nummer af det videnskabelige tidsskrift "Nature" tyder på, at det sidste er tilfældet. Læger fra et institut for nerveforskning i San Diego i Californien fortæller, at de har opdaget, at stoffer i chokolade bindes til de samme celler i hjernen som det psykoaktive stof marihuana.
I teorien kan man altså godt blive "høj" på chokolade; men der skal meget til. Den påvirker nemlig langt mindre områder af hjernen end marihuana. Man har regnet ud, at en person på 60 kg skal spise 11 kg chokolade for at blive rigtigt påvirket.
Men det er en kendsgerning, at mange mennesker har en uimodståelig trang til chokolade. Kønshormonerne synes også at spille ind, for kvinder er mere glade for det brune slik end mænd. I dagene op mod menses og under graviditet, hvor der sker store hormonale ændringer i kroppen, kan trangen blive særlig stor.
Endnu ved forskerne ikke, hvad det er, chokoladen gør ved os, så den er så uimodståelig. Men måske hæver den stemningslejet, for trangen til den stiger under psykisk stress. Den spiller en stor rolle for mange mennesker, som trøstespiser. Det kan ofte ses på deres krop, fordi chokolade indeholder en del kalorierigt fedtstof.
Chokolade stammer fra Mexico og Mellemamerika og fremstilles på bønner fra kakaotræet. Den blev oprindelig kun brugt til en drik, som blev tilsat spansk peber, vanilje og honning. Den må have smagt skrækkeligt, for en italiensk soldat, som gjorde tjeneste derovre omkring 1550, kalder chokoladen "en drik mere for svin end for mennesker".
Men den kom alligevel til Europa i det 17. århundrede og er den eneste amerikanske nydelsesdrik, som har vundet fodfæste i vor verdensdel. Der kom hurtigt "chokolade-huse", som serverede den (uden tilsætningsstoffer), overalt i Europa.
I begyndelsen af 1800-tallet fandt en hollænder på at fremstille chokolade i fast form, og de første plader chokolade blev lavet af englænderen Joseph Fry i 1847. En mand i Svejts opfandt flødechokoladen i 1875 ved at tilsætte mælk.
Chokolade indeholder stofferne teobromin og koffein, som også findes i te og kaffe. De virker stimulerende på centralnervesystemet, men der er kun en mindre mængde af dem i chokolade, så virkningen er beskeden. Det er næppe dem, som de amerikanske forskere har studeret.
Comments on this entry are closed.