FLERE FLUER MED ÉT SMÆK
Dette reklamefoto for nikotinplastre illustrerer effektivt, at de kan bruges ved rygestop. Men nu har det vist sig, at nikotinen også kan hjælpe nogle patienter med den alvorlige tarmsygdom colitis ulcerosa.
Mange lægemidler kan bruges mod andre sygdomme, end de er beregnet til.
Af Erik Münster.
En 23-årig studerende blev alvorligt ramt af colitis ulcerosa, en blødende tarmbetændelse, som nærmest invaliderede hende. Krampagtige mavesmerter og diarré måned efter måned gav et vægttab på ni kilo, og de sædvanlige tabletter virkede ikke på hende.
Lægerne begyndte at tale om at fjerne det store stykke af tarm, som var ramt af betændelse. Men en dag læste en af dem en artikel i et amerikansk tidsskrift, som gav ham ideen til en ny behandling.
Han forsynede den unge kvinde ned nikotinplastre, som er beregnet til at vænne folk af med at ryge. Plasteret sender en konstant strøm af nikotin ind gennem huden og tilfredsstiller rygerens trang til stoffet.
Man havde i nogen tid vidst, at rygere med colitis ulcerosa klarer sig bedre end ikke-rygere, og derfor var det naturligt at prøve effekten af nikotinplasteret. Det virkede så godt, at den 23-årige allerede havde det meget bedre efter to ugers behandling, og nu føler hun sig helt rask.
Desværre er det ikke alle patienter med denne sygdom, der kan hjælpes med nikotinplastre. Men den unge kvindes sygehistorie er et godt eksempel på den stadigt tiltagende tendens til også at bruge lægemidler til noget andet, end de oprindeligt var beregnet til.
Den amerikanske lægeforening skønner, at 40-60 procent af alle recepter gælder lægemidler, der skal bruges til andre formål, end de er registreret til hos sundhedsmyndighederne.
For at fortsætte med medikamenter i plasterform kan det nævnes, at et plaster med nitroglycerin, der blev udviklet til anbringelse på brystkassen mod angina pectoris (smerter og trykken i brystet på grund af forkalkede kranspulsårer) nu også anvendes på penis mod impotens af nogle mænd.
Et plaster, der sættes bag øret for at forhindrede søsyge, har man opdaget, kan nedsætte dannelsen af mundvand. Det bruges på nogle plejehjem til mennesker, som har generende stor produktion af denne væske, så de hele tiden sidder og savler.
For nogle år siden lagde læger mærke til, at mennesker med forhøjet blodtryk, som blev behandlet med tabletter med minoxidil, fik forbedret hårvækst. Firmaet fremstillede en væske med stoffet til behandling af hårbunden, og det gav i en del tilfælde ny hårvækst hos mænd med begyndende skaldethed.
Det fås nu i håndkøb under navnet Regaine, og der er tilmed fremkommet en italiensk undersøgelse, som viste effekt mod impotens, hvis man smurte det på penis. Blodtryksmidlets karudvidende effekt har fundet højst forskellige anvendelser.
En anden tablet mod forhøjet blodtryk viste sig at kunne bedre vandladningen hos mænd, der samtidig havde forstørret prostata. Nu er tabletterne også registreret til dette brug, men dog kun i ventetiden indtil operation. De virker ved at afslappe muskulaturen i prostata og blærehals. Men en anden slags tablet kan få den forstørrede prostata til direkte at skrumpe.
For en del år siden blev der udviklet et stof, prostaglandin, til behandling af "blå børn", hvis blod blev utilstrækkeligt iltet på grund af en medfødt hjertefejl. Det viste sig at kunne holde dem i live, indtil de var vokset så meget, at de kunne tåle at blive opereret for lidelsen.
Senere opdagede man, at prostaglandin også kunne anvendes til at fremkalde abort, når det blev indsprøjtet i livmoderhulen, og det sidste nye er, at stoffet kan bruges mod impotens. Indsprøjtet direkte i et af penis’ svulmelegemer giver det i løbet af et kvarters tid den ønskede rejsning.
Men det stof, som er mest berømt for sine mange virkninger, er acetylsalicylsyre. Det blev for mange år siden lanceret under navnet Aspirin som smertestillende middel og sælges nu under en lang række mærkenavne.
Man opdagede hurtigt, at det også virker febernedsættende, og senere bemærkede læger, at det hæmmer blodpladernes sammenklumpning. Det udnyttes nu i den akutte behandling af blodpropper i hjerte og hjerne, og desuden tages stoffet i en lille daglig dosis af mange millioner mennesker verden over til forebyggelse af disse almindelige sygdomme.
Amerikanske undersøgelser synes på det sidste også at have bevist, at det nu næsten 100 år gamle hovedpinemiddel kan nedsætte risikoen for kræft i tyktarmen til det halve, hvis det er taget fast i 20 år eller længere.
De meget omtalte "lykkepiller" mod depression har vist sig i nogle tilfælde at kunne hjælpe mennesker med bulimi (grovædning og opkastning), fedme og præmenstruelt syndrom (gener i dagene op til menses).
De såkaldte beta-blokker tabletter, som oprindeligt kom frem til behandling af forhøjet blodtryk og hjertesygdomme, bruges nu desuden med god effekt mod rysten, lampefeber og aggressiv, voldelig opførsel.
De moderne gigttabletter af typen ibuprofen kan ikke alene hjælpe på ømme, hævede led, men også lette mensesdagene for mange kvinder, som tidligere måtte sygemelde sig en gang om måneden på grund af smerter i underliv og lænd.
I nogle tilfælde bliver den tilfældigt nyopdagede virkning af et stof anledning til et langt større forbrug af det end det, det oprindeligt blev markedsført til. Det gælder for eksempel tretinoin (Avitaminsyre), der i form af en receptpligtig creme lanceredes som et middel mod hudorme og filipenser.
Men der kom først for alvor gang i salget af cremen på verdensplan, da en amerikansk læge på sig selv opdagede, at den kunne bruges mod rynker, hvad enten de skyldes alder eller for megen solbadning.
Det er forståeligt, at det er af stor interesse for lægemiddelfirmaerne at gøre lægerne opmærksomme på, at deres præparater også har andre gode virkninger end den, de er indregistreret til. Derfor prøver de for tiden i USA at få sundhedsmyndighedernes tilladelse til at reklamere med det i fagbladene.
De mener, at den første indregistrering har bevist, at stofferne ikke er farlige, og så skulle det ikke være nødvendigt med ny ansøgning, fordi man opdager en ny gavnlig effekt. Ansøgningen kan koste millioner og tage lang tid at få igennem sundhedsstyrelserne.
Men myndighederne synes for øjeblikket ikke indstillet på at ville give efter på dette punkt.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.