Fødsel
Redaktionsgruppen
Sundhedsinformation.dk
De første tegn
Veer
Det er flere tegn på at en fødsel nærmer sig. Det første tegn på en normal fødsel er sammentrækninger i livmoderens muskler. I starten opleves disse sammentrækninger som uregelmæssige udbrud af almindelige mavegener eller rygsmerter. Efterhånden som fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere regelmæssige og der går kortere tid mellem dem.
Plukveer
Sammentrækninger er dog ikke noget sikkert tegn på at fødselen er startet. Gennem hele svangerskabet har livmoderen "øvet" sig med at stramme musklerne. Disse sammentrækninger betegnes plukveer. Nogen gravide mærker plukveer forholdsvis tidligt i svangerskabet, men for de fleste bliver de først mærkbare de sidste uger af svangerskabet. Dersom du mærker sammentrækninger, som ikke er ledsaget af andre tegn på fødsel, og de heller ikke øger i intensitet, er det efter al sandsynlighed ingen fødsel, der er i gang.
Når fostervandet går
Når fødslen starter, vil en slimprop som udgør en barriere mellem skeden og livmoderhulen med fosteret, presses ud. Det viser sig i form af en beskeden slimet blødning. Et andet tegn på fødsel er at hinderne som omslutter fostervandet med fosteret, brister. Når det sker, mærkes det som en sivning af klar væske fra skeden, eller undertiden som en pludselig kraftig væskeudtømning. Det er "fostervandet der går". Når det sker, bør man tage kontakt med fødeafdelingen, og du kan forberede dig på at tage af sted. På sygehuset vil jordemoder og/eller læge lave en underlivsundersøgelse for at bedømme
hvor langt fødselen er kommet
fosterets leje
om fosterlyden (hvor hurtigt hjertet slår) er tilfredsstillende.
Fødslen
Åbningsfasen
Fødselen deles ind i tre stadier. Det første stadie starter med de første sammentrækninger, veerne, som bidrager til at åbne livmoderhalsen, som fosteret skal passere gennem på sin vej ud af livmoderen. For hver ve åbner livmoderhalsen sig lidt. Livmoderhalsen bliver stadig kortere og bredere. Dette kan jordemoderen og lægen bedømme ved underlivsundersøgelsen. Ved fuld åbning på ca. 10 cm presser hovedet sig ned i skeden. Dette første stadie varer ca. 12 timer for en førstegangsfødende og 4-8 timer ved senere fødsler. For nogen førstegangsfødende kan denne åbningsfase vare mere end 24 timer. For nogen tidligere fødende kan den blot vare nogen minutter.
Uddrivningsfasen
Når livmoderhalsen er fuldt åben, kommer en overgangsperiode, hvor det ser ud til at fødselen stopper. Så starter det andet stadie, uddrivningsfasen. Sammentrækningerne ledsages nu af en trang til at presse barnet ud og ned i fødselskanalen. Efterhånden som barnet flytter sig nedover, presser det på endetarmen og det opleves, som om du skal have afføring. Du får besked om kun at trykke, når veerne sætter ind. På den måde får du udnyttet livmoderens og dine andre kræfter samtidig, og du kan hvile mellem anfaldene. Mod slutningen af uddrivningsfasen vil man i mange tilfælde klippe den ydre skedeåbning (episiotomi) for at lave større åbning. Episiotomi foretages for at undgå ukontrollerede rifter i skedevæggen, som kan blive vanskelige at reparere, og som også kan skabe fremtidige problemer. Uddrivningsfasen afsluttes med at barnet fødes. Denne fase kan vare op til 2-3 timer for det første barn, og op til 1-2 timer for det andet barn. Efter at barnet er født, bliver navlestrengen klippet over.
Efterbyrden
Den tredje fase af fødslen er udstødning af moderkagen, efterbyrden. Livmoderen trækker sig sammen og udstøder moderkagen. Det kan bløde lidt. Denne fase af fødslen varer ca. 15 minutter. Efter at moderkagen er ude, bliver der som regel givet medicin for at hindre kraftige blødninger. Episiotomi og eventuelle rifter bliver så rengjort og syet.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.