FALSK STRUBEHOSTE
Mange forældres skræk
Varm, fugtig luft mildner symptomerne ved strubehoste. Man kan f. eks. lægge barnet i badeværelset og lade det varme vand løbe.
Af Erik Münster.
I denne på forkølelsessygdomme så rige vinter har mange forældre tilbragt ængstelige nattetimer ved deres barns seng.
Det er de familier, hvor den lille rammes af falsk strubehoste. Men ængstelsen er heldigvis i langt de fleste tilfælde ubegrundet.
Falsk strubehoste er en akut halslidelse, der rammer småbørn op til 5-6 års alderen.
Som regel har barnet haft en mild forkølelse eller har været lidt hæs en dags tid, men har stort set virket helt rask. Pludselig om aftenen, når det er faldet i søvn, får det hoste og åndenød.
Hosten er ru, gøende og støjende, og indåndingen er hivende og besværlig. Barnet skal anstrenge sig for hvert åndedrag og bliver derfor uroligt og bange.
Mindst lige så angst bliver forældrene, hvis det er første gang, de ser falsk strubehoste.
Selv om det sjældent går så galt, som det ser ud til, bør man altid kalde læge. Man har nemlig eksempler på, at særlig stærkt angrebne børn er blevet kvalt, fordi de ikke i tide fik den rette behandling.
Symptomerne skyldes, at der i strubehovedet er opstået en betændelse, som pludselig har fået slimhinden til at svulme op. Herved besværliggøres luftpassagen ned til lungerne. Det sker ikke så let hos større børn og voksne, fordi slimhinden i deres strube er fastere bundet.
I meget sjældne tilfælde aflukkes luftvejen fuldstændig hos små børn ved kraftig hævelse af den løst bundne strubeslimhinde.
Så må der øjeblikkelig skaffes barnet luft. Det sker enten ved at nedføre et rør af gummi, plast eller metal via munden gennem den forsnævrede strube eller også ved et luftrørssnit.
Dette indgreb, som kaldes en trakeotomi, sker på halsens forside lige under struben. Der indføjes et bøjet rør i luftrørssnittet, så barnet kan trække vejret igennem det, indtil hævelsen i struben er overstået. Disse former for behandling af de sværeste tilfælde foregår oftest på hospital.
Her kan der også blive tale om at give barnet ilt eller eventuelt luftarten helium under et telt over sengen. Nogle afdelinger har erfaring for, at helium gavner børnenes vejrtrækning, så man undgår nedføring af rør i luftvejene.
Men langt de fleste tilfælde er heldigvis så milde, at de kan behandles i hjemmet.
Forældrene skal først prøve at tage barnet op og sidde med det på armen. Det har ofte en forbløffende god virkning.
Årsagen er, at blodtrykket i halsen derved flader noget, så hævelsen i struben aftager. Da det kan være svært at sidde med barnet på armen i timevis, kan man eventuelt prøve at lægge det i seng igen, men støttet til et par store puder, så det sover i halvvejs siddende stilling. ofte gavner det blot at give barnet en varm drik.
Er strubehosten stærkere udviklet, kan man have glæde af at lade patienten indånde vanddamp, som så ofte mildner symptomerne.
Det kan rent praktisk ordnes på forskellige måder:
Man kan tage barnet med ud i badeværelset og lade det varme vand løbe. Man kan lægge barnet i et lille værelse, hvor der står en beholder med vand i kog.
Man kan holde en paraply cirka en meter over noget kogende vand og holde barnets hoved ind under paraplyen.
Der kan også af lagner eller håndklæder laves et "telt" enten over hele barnesengen eller kun over barnets hoved og så lede damp ind i "teltet".
I handelen fås specielle apparater til at fremkalde den ønskede dampatmosfære. Men det er ikke nødvendigt for en almindelig familie at anskaffe et sådant apparat.
Ligegyldig hvilken dampmetode, man anvender, bør man passe på, at barnet ikke falder ned i eller vælter det kogende vand ned over sig. Husk for øvrigt, at også en dampstråle kan skolde!
På nogle hospitalsafdelinger har man ladet den varme damp afløse af kold "damp". Den fremstilles i et særligt apparat, hvor koldt vand forstøves med ultralyd til lige så fine dråber som i damp.
Indåndingen af damp skal vare en halv times tid. Derefter skifter man barnets nattøj og sengetøj med tørt tøj, så det ikke kommer til at fryse. Der skal være varm og fugtig luft i barnets soverum. Om nødvendigt kan man gentage dampindåndingen senere på natten.
Der skal sove en voksen i samme værelse som barnet, så man kan holde det under observation.
Anfaldet plejer at svinde helt efter nogle timer, og næste dag er der ikke andre gener af lidelsen end en vis hæshed.
I nogle tilfælde kan anfaldet gentage sig nogle nætter i træk.
Man ved ikke, om falsk strubehoste er en selvstændig sygdom, eller om det blot er en komplikation til almindelig forkølelse og andre infektioner i luftvejene.
Men man har i alt fald aldrig kunnet påvise en bestemt bakterie eller virus som årsag til strubehosten.
Derimod har man bemærket, at den særlig rammer børn, som lider af overfølsomhedssygdomme, og at der ofte er flere tilfælde i samme familie. Men man regner den ikke for smitsom.
Nogle læger foretrækker at give børnene indsprøjtninger med binyrebarkhormon, som de har erfaring for kan få hævelsen i struben til at aftage.
Der er også på visse afdelinger tradition for at ‘ behandle falsk strubehoste med bakteriebekæmpende medikamenter. Men der ses sjældent nogen slående virkning af denne behandling.
Falsk strubehoste kaldes også falsk krup. Den ægte strubehoste eller krup er difteri. Men takket være bl. a. vaccinationen er denne sygdom nu udryddet i Danmark.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.