Efterforløb og rekonvalescens efter en hjerteoperation
Af Gösta Pettersson
overlæge, professor, dr. med
og Ulrich Andersen,
Overlæge
Sådan fungerer hjertelungemaskinen
Helingen af brystbenet sker, som ved andre knoglebrud, i løbet af ca. 6-8 uger. Indtil da skal man være forsigtig med at belaste sine arme, men risikoen for at såret brister er endda meget lille. Ufuldstændig eller langsom heling af brystbenet kan behandles med fornyet åbning, oprensning og lukning. Der må ikke være bevægelse mellem brystbenets to halvdele.
I enkelte tilfælde forekommer forbigående smerter i arme eller hænder som følge af tryk på eller strækning af nerverne, som løber fra halsen til skulderen og armen. Trykket sker når brystet åbnes og kan ikke registreres. Vedvarende problemer er meget sjældne.
For at mindske ødelæggelsen af de røde blodlegemer, når de passerer maskinen, fortyndes blodet med væske, i hovedsagen saltvand. Overskudsvæsken udskilles i løbet af de første dage, eventuelt efter stimulation med vanddrivende medicin. Daglig vægtkontrol er nødvendig. Paradoksalt nok reagerer kroppen på operationen, som om den mangler vand, og en udtalt tørst er almindelig.
Den kunstige pumpe kan ikke regulere blodforsyningen så nøjagtigt og automatisk som hjertet. For at sikre at pumpehastigheden er tilstrækkelig til at forsyne vævene med ilt, overvåges iltindholdet og surhedsgraden i blodet.
Alvorlige komplikationer ved brug af hjertelungemaskine er sjældne men florekommer. Mange patienter har lettere besvær med koncentrationsevnen de første måneder efter operationen, men mere alvorlige hjerneskader forekommer. Ca. 2% får sværere lammelser. Disse hjerneskader beror ikke kun på hjertelungemaskinen, men kan også bero på blodpropper eller partikler fra hjertet, som stopper små blodkar til i hjernen. Også andre organer kan lide skade, først og fremmest lunger, nyrer og lever. Kroppens (immun-) forsvar reagerer på alle disse småskader og starter en oprensning og helingsprocess. Deraf følger træthed og eventuelt feber.
De nævnte påvirkninger af hjertet og kroppens øvrige organer får sjældent betydning for forløbet, hvis normal / god hjertefunktion genoptages indenfor to timer. Efter afkobling af hjertelungemaskinen lægges der små elledninger på hjertets overflade. Det er muligt at pace hjertet, hvis pulsen bliver for langsom; ellers trækkes ledningerne ud ca. tre dage senere.
Når brystkassen er lukket, vil en blodansamling kunne trykke på hjertet og forhindre pumpefunktionen. Drænslanger leder i tilfælde af blødning blodet ud af brystkassen for at forhindre tryk på hjertet. Samtidig kan blodtabets størrelse vurderes og kompenseres med blodtransfusion eller anden væske, inden blodtrykket falder. Drænslangerne fjernes indenfor et par dage efter operationen.
Opvågningen sker på intensivafdelingen indenfor nogle timer. I en periode er patienten så vågen, at han/hun kan føle slangen i luftrøret og respiratorens pusten, men endnu ikke vågen nok til at trække vejret selv. Denne periode oplever mange som ubehagelig. Specielt fordi patienten først kan tale, når slangen er trukket ud igen.
Dagen efter operationen flytter flertallet af patienter tilbage til en almindelig sengeafdeling. De fleste slanger er trukket ud, allerede nu må patienten komme ud af sengen i korte perioder og må spise og drikke normalt. Eftersom patienterne har en unormal tørst på trods af overskud på væske, holdes der øje med at patienten ikke drikker altfor meget og overbelaster sit hjerte.
Det er umuligt at fjerne alt ubehag, men det er ikke nødvendigt med svære smerter eller smerter i hvile. Ingen bliver hurtigere rask med smerter. Behandling med stærkere smertestillende midler inklusiv morfin er kun nødvendig i nogle få dage. Åbningen af brystkassen hæmmer vejrtrækningen, og lungernes funktion er påvirket en tid efter operationen, nogle gange i et par måneder. Iltningen af blodet kan forbedres vha. lungefysioterapi og selvhjælp med udåndning gennem en maske med modstand.
Risikoen for lungebetændelse er til stede, hvis denne behandling ikke gennemføres. De fleste patienter kommer sig hurtigt på afdelingen. En afveksling mellem fysisk aktivitet indtil træthedsgrænsen (men ikke over) og hvile er hensigtsmæssig. Inden udskrivelsen 5-7 dage efter operationen gives information om medicinering, gymnastik og forholdsregler efter udskrivelsen.
Kirurgen beskriver operationsforløbet og hvad der kan forventes af fremtiden. En ubehagelig men ganske beskeden komplikation er uregelmæssig hjerterytme i form af atrieflimren. Den forekommer af ukendte årsager hos ca. 30% af alle, som gennemgår hjerteoperation. Behandlingen består af medicin, digoxin, betablokker og/eller elektrisk stød over hjertet. Det sidste foretages under en kortvarig fuld bedøvelse.
Næsten alle patienter, som har normal hjerterytme ved indlæggelsen, kan også udskrives med regelmæssig rytme. Eventuel medicinsk behandling skal fortsætte en tid, idet erfaringen viser, at tendensen til rytmeforstyrrelser mindsker, når hjertet har helet færdigt.
Rekonvalescensen varer to til tre måneder. Kortvarige genindlæggelser til observation og behandling af overfladiske sårinfektioner og andre småproblemer er ikke helt sjældne. Udtalt træthed er almindelig, nogen gang også depression. Alle hjertepatienter behøver tid til at genvinde troen på deres fysiske formåen. Uden at overanstrenge sig er det vigtigt hver dag at afprøve sine grænser. Ved de fleste sygehuse findes en mulighed for at deltage i fælles træning for hjertepatienter, ellers har aftenskolerne og hjerteforeningen lignende tilbud. Risikoen for hjertedød i forbindelse med deltagelse i sådanne aktiviteter er meget lille, men muligheden/chancen for at udveksle erfaringer og glæder med andre ligestillede er 100%.
For de ældste eller mest syge patienter kan rekonvalescensen vare længere, måske helt op til 6 måneder. På det tidspunkt afrundes den efter behandlingen med et ambulant besøg, enten hos kirurgen eller hos en hjertemediciner. Atter kontrolleres hjertets funktion med røntgentundersøgelser, måske ultralydsundersøgelse og elektrokardiogram. Patientens oplevelse af sin kapacitet i det virkelige liv udenfor sygehuset er en vigtig information. Afdelingen har her en mulighed for at få indblik i resultaterne af operationen og patienten, udover muligheden for at få forsikring om, at operationen er lykkedes, får den en chance for at påvirke fremtidens behandlinger på den ene eller anden måde. De fleste opererede hjertepatienter vil stadig være patienter med behov for regelmæssig kontrol. Der er bødet eller lindret, men kun sjældent helbredt. De fleste patienter opnår udover en forbedret livskvalitet også en opbremsning af sygdommens udvikling og dermed en forlængelse af livet.
Tiltag, med henblik på at forhindre nye sygdomsudbrud, sekundær profylakse, er næsten altid aktuelle.
Understøttende behandling kan også være nødvendig, De fleste hjerteopererede rekommanderes kontrol mindst 1 gang årlig hos en hjertelæge, oftest en kardiologisk speciallæge.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.