DE KENDTE HAR KOKS I HJERTET
Hjerteflimren kan behandles med elektriske stød i brystet.
Af Erik Münster.
Peter Schrøder følte sig syg, da han vågnede en morgen. Lægen konstaterede, at den 53-årige skuespiller havde hjerteflimren og sendte ham på hospitalet.
Schrøder blev behandlet med elektriske stød gennem brystvæggen, og det normaliserede hjerterytmen, så han hurtigt kunne udskrives. Han slappede af nogle dage i sommerhuset og kunne så igen møde til optagelse af komedieserien "Madsen og Co." i Danmarks Radio.
Det kom også frem, at Det konservative Folkepartis leder, Bendt Bendtsen, havde været ramt af hjerteflimren. Det var ved årsskiftet 1994-95, da han kun havde siddet i Folketinget i få måneder, og skyldtes overanstrengelse.
"Jeg troede, jeg kunne arbejde døgnet rundt," siger den tidligere politimand. "Det kunne jeg ikke. Jeg fik hjerteflimren, og lægen sagde, at jeg skulle tage den lidt med ro."
Bendtsens hjertesymptomer har nok været rent stress-betingede. De fleste har prøvet, i hvert fald kortvarigt, at få hurtig hjertebanken af nervøsitet eller angst. Det går i orden, når den udløsende årsag ophører, og så mærker man ikke mere til hjertet, med mindre man igen byder sig selv for meget.
Men bedømt ud fra behandlingen med elektriske stød må Peter Schrøders tilfælde have været atrieflimren. Det er en lidelse, der skønnes at plage 2-5 procent af befolkningen over 65 år. Den findes også hos yngre, men hos færre.
Lidelsen skyldes forstyrrelser i det elektriske system, der styrer sammentrækningerne af hjertemuskulaturen. Impulserne udgår fra den såkaldte sinusknude øverst i hjertet og breder sig normalt i en rolig, regelmæssig rytme ned over organet. Derved trækker det sig sammen og pumper blod ud i kroppen 60-80 gange i minuttet, uden at vi mærker noget til det.
Men hos nogle uheldige mennesker bliver hjertets elektriske system alt for aktivt. Det kan f.eks. medføre, at der farer kaotiske hvirvelstrømme rundt i væggen i hjertets to forkamre, atrierne, så de trækker sig alt for hurtigt sammen.
Det kaldes atrieflimren, hvis det går så hurtigt, at atrierne blot står og sitrer 150-200 gange i minuttet. Det hæmmer også hjertekamrenes funktion, så deres udpumpning af blod til legemets organer og væv bliver ufuldstændig.
Den kendte tv-mand Erling Bundgaard har været ramt nogle gange af atrieflimren og måtte tage sygeorlov fra jobbet som direktør for TV2 Østjylland i 1994. Det begyndte med, at han syntes, han alt for let blev forpustet. Så kom er kludder med hjerterytmen, og flere gange steg pulsen markant. Det føltes, som om hjertet var ude af takt og galoperede i brystet på ham.
Der er mange årsager til atrieflimren. De almindeligste er hjertesygdomme som forkalkning af kranspulsårerne, hjerteinfarkt, forhøjet blodtryk og dårlige hjerteklapper. Sjældnere årsager er infektion, forhøjet stofskifte og alkoholbelastning.
Da George Bush var USA’s præsident, begyndte han at lide af atrieflimren. Den viste sig at skyldes forhøjet stofskifte, fordi hans skjoldbruskkirtel dannede for meget hormon. Han blev helbredt ved at drikke et glas vand med radioaktivt jod, der slog sig ned i kirtlen og satte en del af dens væv ud af funktion.
Erling Bundgaard fortalte i sin tid til Billed-Bladet, at man ikke havde fundet årsagen til hans atrieflimren. Sådan er det for omkring 10 procent af patienterne. De synes ikke at fejle noget, men alligevel flimrer deres hjerte.
Atrieflimren kan optræde i anfald eller være kronisk til stede. Symptomerne er åndenød, svimmelhed, mathed, hjertebanken og uro i brystet. Generne er ofte så udtalte, at de tvinger patienten til at holde sig i ro og gør ham uarbejdsdygtig.
Lidelsen kan som regel behandles effektivt med medicin. Der kan bruges forskellige midler, og det kan være nødvendigt at prøve sig frem, før man finder det rette til den enkelte patient. Mange må behandles konstant for at forebygge nye anfald eller for at holde kroniske symptomer i skak.
Er medicin ikke nok, giver man i narkose patienten stød med jævnstrøm gennem brystvæggen ind til hjertet. Der anbringes to pladeformede elektroder på brystkassen, og elstødet "renser" hjertet for al strøm i et lille øjeblik. Men så går sinusknuden i gang igen og nu ofte med normal rytme.
Erik Münster.
Comments on this entry are closed.