CT af nyrer og urinveje
Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk
CT af nyre
Nyrer og urinveje
Vi har to nyrer. De ligger op til den bageste væg af bughulen, lige op til og på hver side af rygsøjlen, i niveau med de nederste ribben. Nyrerne har bønneform og de er ca. 10-12 cm lange. Nyrebækkenet hænger sammen med nyrerne og opsamler urinen. Fra nyrebækkenet løber urinen via urinlederne ned til urinblæren og derfra ud via urinrøret. Blodet strømmer til nyrerne via pulsårer (nyrearterierne) som udgår fra hovedpulsåren i bugen.
Den centrale opgave for nyrerne er at rense blodet for affaldsstoffer og at deltage i reguleringen af væskebalancen i kroppen. Ved øget indtagelse af væske vil nyrerne udskille mere urin.
Hvad er CT af nyrer og urinveje?
Det er en CT-undersøgelse af nyrer, nyrebækken, urinledere og urinblære. Undersøgelsen giver først og fremmest information om organernes udseende (anatomisk beskrivelse), mens informationen om, hvordan organerne fungerer, er mere begrænset end ved røntgen urografi. Tilførsel af kontrast via indsprøjtning i blodet kan forbedre billedinformationen.
Hvornår tager man CT af nyrer og urinveje?
CT er ikke den første billedundersøgelse man foretager af nyrer og urinveje. Det er næsten altid ultralyd eller røntgen. Men ved uklare fund eller mistænkelige fund er CT ofte den næste undersøgelse, som foretages. Dersom der er påvist svulst i en nyre, vil CT være nyttig i kortlægningen af udbredelsen af svulsten. CT bruges også i vurderingen af mulige skader på nyrerne, f.eks. efter trafikulykker. Desuden vil undersøgelsen kunne afsløre andre forandringer på bageste bugvæg, f.eks. forstørrede lymfeknuder.
Normale fund
Normalt har nyrevævet et jævnt omrids, fremstår med normal kontrastopladning og har normal bredde. Nyrebækkenet ses uden udvidelse og overgangen mellem nyrevævet og nyrebækkenet fremstilles skarpt. Urinlederne ses kun som punkter. Urinblæren har en jævn kontur.
Undersøgelsen
Undersøgelsen
CT kan udføres på to forskellige måder: Som en serie af enkeltbilleder eller som en sammenhængende optagelse af billeder ved såkaldt spiral-CT.
- Serie af enkeltbilder
Brystkassen med brysthulen afbildes i mange horisontale skiver, såkaldte tværsnitsbilleder. Et efter et bliver tværsnitsbillederne taget. Mens traditionel røntgen giver et "fladt", todimensionalt billede, hvor organer i den forreste del af kroppen ligger over organer længere bagude, fremstiller CT billeder uden at organer skygger for underliggende organer. Med bearbejdelse af billederne i en computer kan man sætte snittene sammen i et tredimensionalt billede. Suppleret med kontrastindsprøjtning kan svulster og betændelsessygdomme ofte gengives bedre ved at synliggøre blodforsyning.
- Spiral-CT
Spiral CT er en ny type CT, hvor patienten flyttes kontinuerligt gennem strålefeltet, således at de cirkulerende bevægelser af røntgenkilden og detektoren danner registreringer i en spiral. På denne måde lagres information som en kontinuerlig mængde på en computer. Det betyder, at større områder kan afbildes i én omgang over kortere tid. Volumendataene bruges så af computeren til at lave snitbilleder og eventuelt tredimensionale billeder.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Dette kan variere noget fra røntgenafdeling til røntgenafdeling. Den information som sendes ud fra den røntgenafdeling du skal undersøges på, er den som gælder. Stort set foregår undersøgelsen som forklaret nedenfor.
Du undersøges liggende på et motoriseret bord, som flytter dig ind i en ringformet åbning. Du skal ligge helt stille under undersøgelsen, for at billederne ikke skal blive uskarpe. Under billedoptagelsen vil du få besked om at holde vejret.
Apparaturet, røntgen-kilder og røntgen-modtagere i det ringformede rør bevæger sig rundt om dig, mens billederne bliver taget. Billederne vises samtidig på en skærm. Dersom der er behov for at afbilde et område klarere, gives en kontrastindsprøjtning i blodet. Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind; nogen få reagerer med utilpashed, kvalme og eventuelt opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.
Patientforberedelser
Sædvanligvis tilrådes du at faste fire timer før undersøgelsen, hvis der skal gives kontrast. Dette for at dæmpe eventuelt ubehag fra kontrastindsprøjtningen.
Er du gravid, må du sige fra, fordi man er tilbageholdende med at foretage CT under svangerskabet. Både henvisende læge og røntgenafdelingen vil vurdere, hvor nødvendig undersøgelsen er.
Har du allergi, må røntgenafdelingen adviseres, således at de både kan vurdere behovet for brug af eventuel kontrast og/eller træffe forebyggende foranstaltninger. Særligt gælder dette, hvis du har reageret allergisk på kontrastindsprøjtning tidligere.
Har du sukkersyge, diabetes, bruger mediciner som Glucophage eller Orabet, og der bliver givet kontrast i forbindelse med CT-undersøgelsen, vil du få besked om at standse med tabletterne, til nyrefunktionen (kreatinin) er kontrolleret en af de første dage efter undersøgelsen.
Også patienter med nedsat nyrefunktion eller sygdommen myeloma (Kahler’s sygdom) kræver et specielt oplæg fra røntgenafdelingen.
Klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men de allerfleste gennemfører undersøgelsen uden store gener. Patienter som er meget ængstelige, kan få beroligende medicin. Patienter med stærke smerter kan få smertestillende.
Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker, etc. skal fjernes fra undersøgelsesområdet.
Hvilke fund kan man gøre?
Blokering af urinvejene på grund af nyresten, svulst, arvæv, betændelser etc. kan påvises, men sædvanligvis benyttes røntgen (urografi) eller ultralyd til denne type diagnostik. CT og ultralyd foretrækkes ved udredning af cyster eller svulster i nyrerne, eventuelt af svulster i urinvejene. I nogen tilfælde vil man hellere foretage MR.
Nyrerne er sammen med milten de indre organer i bugen, som hyppigst skades ved f.eks. trafikulykker med bugskade. CT er den foretrukne undersøgelse ved bugskader, fordi CT viser skader, som ikke altid kan ses på ultralyd og samtidig giver god oversigt over de andre organer.
CT kan påvise svulster i urinblæren. Det kan ultralyd og MR også. CT kan bidrage til at afklare udbredelsen af en blæresvulst. Men førstevalg ved mistanke om blæresvulst er cystoskopi.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.