CT af livmoderen og æggelederne
Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk
CT teknikken muliiggør fremstilling af billeder i tværsnit
Indre kvindelige kønsorganer
Kvindens indre kønsorganer befinder sig i bækkenet og består af skeden, livmoderen, æggelederne og æggestokkene i nævnte rækkefølge udefra og indover. Nedre del af livmoderen stikker ned i skeden. En snæver kanal i livmoderen, livmoderhalsen, fører videre in i livmoderhulen. Denne hule er dækket af en slimhinde (endometriet).
Så længe man er i den menstruerende alder, vil slimhinden vokse i løbet af en menstruationscyklus, og dersom der ikke opstår graviditet, vil slimhinden afstødes, noget som fører til menstruationsblødning. Den ydre del af livmoderen er muskulatur. Fra den øvre del af livmoderen og ud til begge sider fører to snævre kanaler, æggelederne, ud i bughulen i området, hvor æggestokkene ligger.
I forbindelse med ægløsning vil æg blive udskilt fra æggestokkene, blive opfanget af æggelederne og ægget vandrer ned til livmoderhulen. Dersom ægget bliver befrugtet, vil det fastgøre sig i livmorhulen og udvikle sig til et foster og en moderkage.
Hvad er CT af kvindelige kønsorganer?
CT af kvindelige kønsorganer er CT af bækkenet med dets indhold af indre kønsorganer, tarme og urinblære. Enhver opfyldning som lægen kan mærke ved undersøgelsen af kvinden, vil kunne fremstilles billedmæssigt. Ved en normal undersøgelse findes livmoderen i normal position, med normal størrelse (varierer med alder) og udseende. Æggelederne og de brede bånd, som holder livmoderen på plads, er ofte ikke synlige på CT. Normale æggestokke kan være vanskelige at se.
Hvornår foretages CT af de indre kvindelige kønsorganer?
I udredningen af sygdomme og opfyldninger i underlivet hos kvinder er ultralyd den foretrukne billedundersøgelse. Det er ofte ikke muligt med CT at vurdere, om svulster er godartede eller ondartede. Det kan også i nogen tilfælde være vanskeligt at afgøre, hvilket organ svulsten har udgået fra. Men af og til kan CT være nyttig i udredningen af kræftsygdom. Billederne giver da information om, hvordan og hvor langt svulsten er vokset, og hvor den kommer fra. CT bruges også i vurderingen af, hvor godt behandlingen virker og til at påvise tilbagefald af sygdommen.
Undersøgelsen
CT kan uføres på to forskellige måder: Som en serie av enkeltbilder eller som en sammenhængende billedoptagelse ved såkaldt spiral-CT.
- Serie af enkeltbilder
Brystkassen med brysthulen afbildes i mange horisontale skiver, såkaldte tværsnitsbilleder. Et efter et bliver tværsnitsbillederne taget. Mens traditionel røntgen giver et "fladt", todimensionalt billede, hvor organer i den forreste del af kroppen ligger over organer længere bagude, fremstiller CT billeder uden at organer skygger for underliggende organer. Med bearbejdelse af billederne i en computer kan man sætte snittene sammen i et tredimensionalt billede. Suppleret med kontrastindsprøjtning kan svulster og betændelsessygdomme ofte fremstilles bedre ved at synliggøre blodforsyning.
- Spiral-CT
Spiral CT er en ny type CT, hvor patienten flyttes kontinuerlig gennem strålefeltet, således at de cirkulerende bevægelser af røntgenkilden og detektoren danner registreringer i en spiral. På denne måde lagres information som en kontinuerlig masse på en computer. Det betyder, at større områder kan afbildes i én omgang over kortere tid. Volumendataene bruges så af computeren til at lave snitbilleder og eventuelt tredimensionale billeder.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Dette kan variere noget fra røntgenafdeling til røntgenafdeling. Den information som sendes ud fra den røntgenafdeling du skal undersøges på, er den som gælder. Stort set foregår undersøgelsen som forklaret nedenfor.
Du undersøges liggende på et motoriseret bord, som flytter dig ind i en ringformet åbning. Du skal ligge helt stille under undersøgelsen for, at billederne ikke skal blive uskarpe. Under billedoptagelsen vil du få besked om at holde vejret.
Apparaturet, røntgen-kilder og røntgen-modtagere i det ringformede rør bevæger sig rundt om dig, mens billederne bliver taget. Billederne vises samtidig på en skærm. Dersom der er behov for at afbilde et område klarere, gives en kontrastindsprøjtning i blodet. Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind; nogen få reagerer med utilpashed, kvalme og eventuelt opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.
Patientforberedelser
Sædvanligvis tilrådes du at faste fire timer før undersøgelsen, hvis der skal gives kontrast. Dette for at dæmpe eventuelt ubehag fra kontrastindsprøjtningen.
Er du gravid, må du sige fra, fordi man er tilbageholdende med at foretage CT under svangerskabet. Både henvisende læge og røntgenafdelingen vil vurdere, hvor nødvendig undersøgelsen er.
Har du allergi, må røntgenafdelingen adviseres, således at de både kan vurdere behovet for brug af eventuel kontrast og/eller træffe forebyggende foranstaltninger. Særligt gælder dette, hvis du har reageret allergisk på kontrastindsprøjtning tidligere.
Har du sukkersyge, diabetes, bruger mediciner som Glucophage eller Orabet, og der bliver givet kontrast i forbindelse med CT-undersøgelsen, vil du få besked om at standse med tabletterne, til nyrefunktionen (kreatinin) er kontrolleret en af de første dage efter undersøgelsen.
Også patienter med nedsat nyrefunktion eller sygdommen myeloma (Kahler’s sygdom) kræver et specielt oplæg fra røntgenafdelingen.
Klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men de allerfleste gennemfører undersøgelsen uden store gener. Patienter som er meget ængstelige, kan få beroligende medicin. Patienter med stærke smerter kan få smertestillende.
Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker, etc. skal fjernes fra undersøgelsesområdet.
Hvad kan man finde?
Livmodersvulster påvises ganske ofte. Den almindeligste af disse er muskelknuder på livmoderen, myomer, som er godartede svulster. De kan ses som runde eller lidt aflange livmoderfortætninger. På CT kan de dog være vanskelige at påvise, fordi de har samme tæthed som det omgivende muskelvæv i livmoderen.
Livmoderhalskræft kan stadieinddeles med CT, men endnu bedre med MR. Det giver svar på, om svulsten er begrænset til livmoderhalsen eller om den strækker sig ud i det omliggende væv, eventuelt om den findes i lymfeknuderne. Kræft i livmoderen (endometriekreft) behandles ved fjernelse af livmoderen, således at billeddiagnostik er til begrænset nytte.
Opfyldninger i æggestokkene kan ses på CT. Cyster er lette at se. Undersøgelse af svulster kan give information om svulsten er ondartet, om den er vokset ind i naboorganer og om den har spredt sig videre.
Relaterede indlæg
|
|
You must log in to post a comment.