CT af lever, galdeveje og milt
Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk
CT af Lever
Lever, galdeveje og milt
Både leveren, galdevejene og milten befinder sig øverst i bugen under mellemgulvet og delvis under og indenfor den nedre del brystkassen. Leveren er en stor kirtel, som ligger under mellemgulvet på den højre side. Den har en række livsvigtige opgaver som at rense blodet for giftstoffer, udskille galde, som deltager i nedbrydningen af føden i tarmen samt regulere og lagre næringsstofferne i blodet.
Ved kræftsygdom er leveren ofte det første organ, svulsten eventuelt spreder sig til. Leveren er forbundet med tarmen via galdevejene. Hovedgaldegangen (koledokus) munder ud i tolvfingertarmen, hvor galden blander sig med føden i tarmen. Den sidste del af hovedgaldegangen er fælles med udførselsgangen til bugspytkirtlen. Galdeblæren har forbindelse med hovedgallegangen via en sidegren. Milten er klart mindre end leveren og findes under den venstre del af mellemgulvet. Den spiller en vigtig rolle i kroppens blod og lymfesystem og udrenser bl.a. gamle røde blodlegemer fra blodet.
CT af lever, galdeveje og milt
CT fremstiller mange tværsnit eller tredimensionale billeder af leveren, galdevejene og milten. Organerne deles op i "skiver", som regel taget med 3-8 mm afstand mellem snittene. Kontrastvæske bliver ofte sprøjtet ind i blodet for at give bedre billeder af levervævet og for at fremhæve forskellene mellem normalt levervæv og f.eks. svulster. CT giver også udmærkede billeder af milten. Galdevejene undersøges som regel bedre med ultralyd. Normale CT-billeder af lever, galdeveje og milt viser ingen tegn på svulster eller andre sygdomsforandringer.
Hvornår tages CT af lever og milt?
Ved udredning af leversygdom og uklare mavesmerter. Ved kræftsygdom undersøges leveren med henblik på spredning. Galdevejene undersøges bedst med ultralyd.
Undersøgelsen
CT kan udføres på to forskellige måder: Som en serie af enkeltbilleder eller som en sammenhængende optagelse af billeder ved såkaldt spiral-CT.
- Serie af enkeltbilder
Brystkassen med brysthulen afbildes i mange horisontale skiver, såkaldte tværsnitsbilleder. Et efter et bliver tværsnitsbillederne taget. Mens traditionel røntgen giver et "fladt", todimensionalt billede, hvor organer i den forreste del af kroppen ligger over organer længere bagude, fremstiller CT billeder uden at organer skygger for underliggende organer. Med bearbejdelse af billederne i en computer kan man sætte snittene sammen i et tredimensionalt billede. Suppleret med kontrastindsprøjtning kan svulster og betændelsessygdomme ofte fremstilles bedre ved at synliggøre blodforsyning.
- Spiral-CT
Spiral CT er en ny type CT, hvor patienten flyttes kontinuerligt gennem strålefeltet, således at de cirkulerende bevægelser af røntgenkilden og detektoren danner registreringer i en spiral. På denne måde lagres information som en kontinuerlig mængde på en computer. Det betyder at større områder kan afbildes i én omgang over kortere tid. Volumendataene bruges så af computeren til at lave snitbilleder og eventuelt tredimensionale billeder.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Dette kan variere noget fra røntgenafdeling til røntgenafdeling. Den information som sendes ud fra den røntgenafdeling du skal undersøges på, er den som gælder. Stort set foregår undersøgelsen som forklaret nedenfor.
Du undersøges liggende på et motoriseret bord, som flytter dig ind i en ringformet åbning. Du skal ligge helt stille under undersøgelsen for, at billederne ikke skal blive uskarpe. Under billedoptagelsen vil du få besked om at holde vejret.
Apparaturet, røntgen-kilder og røntgen-modtagere i det ringformede rør bevæger sig rundt om dig, mens billederne bliver taget. Billederne vises samtidig på en skærm. Dersom der er behov for at afbilde et område klarere, gives en kontrastindsprøjtning i blodet. Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind; nogen få reagerer med utilpashed, kvalme og eventuelt opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.
Patientforberedelser
Sædvanligvis tilrådes du at faste fire timer før undersøgelsen, hvis der skal gives kontrast. Dette for at dæmpe eventuelt ubehag fra kontrastindsprøjtningen.
Er du gravid, må du sige fra, fordi man er tilbageholdende med at foretage CT under svangerskabet. Både henvisende læge og røntgenafdelingen vil vurdere, hvor nødvendig undersøgelsen er.
Har du allergi, må røntgenafdelingen adviseres, således at de både kan vurdere behovet for brug af eventuel kontrast og/eller træffe forebyggende foranstaltninger. Særligt gælder dette, hvis du har reageret allergisk på kontrastindsprøjtning tidligere.
Har du sukkersyge, diabetes, bruger mediciner som Glucophage eller Orabet, og der bliver givet kontrast i forbindelse med CT-undersøgelsen, vil du få besked om at standse med tabletterne, til nyrefunktionen (kreatinin) er kontrolleret en af de første dage efter undersøgelsen.
Også patienter med nedsat nyrefunktion eller sygdommen myeloma (Kahler’s sygdom) kræver et specielt oplæg fra røntgenafdelingen.
Klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men de allerfleste gennemfører undersøgelsen uden store gener. Patienter som er meget ængstelige, kan få beroligende medicin. Patienter med stærke smerter kan få smertestillende.
Metalgenstande som knapper, lynlåse, bælter, smykker, etc. skal fjernes fra undersøgelsesområdet.
Hvad kan man finde?
I leveren kan man finde godartede forandringer som cyster (små væskefyldte hulrum), medfødte svulster (hemangiomer) og i sjældne tilfælde pusansamlinger (abscesser). Skrumpelever fører til, at højre leverlap reduceres i størrelse og milten er gerne forstørret. Ved skade på leveren ved f.eks. en bilulykke, kan der opstå rifter i leveren med blodansamling. CT er bedst egnet til at undersøge bugen ved sådanne skader fordi undersøgelsen både kan give oversigt over andre skadede organer og kan påvise små mængder blod i bugen.
Ondartede svulster i leveren er i de aller fleste tilfælde spredning (metastaser) fra en kræftsvulst et andet sted. De stammer sædvanligvis fra kræft i mavesæk, tyktarm, bugspytkirtel, lunger og bryst. Der påvises ofte mange små svulster; de findes gerne i udkanten af leveren og er runde med variabel størrelse.
CT gir også bilder af galdevejene, men ultralyd gir ofte bedre oversigt med lavere omkostninger.
Milten kan findes forstørret på grund af blodsygdom. Lymfekræft kan undertiden give fortætninger, lymfomer, i milten. Ved ydre skader mod bugen er milten det organ som oftest skades. Rifter i, eller knusning af milten, kan give livstruende blødninger.
Relaterede indlæg
|
|
You must log in to post a comment.