Brystforstørrende operation
Af Bonnie Eriksen og
Benedikte Thuesen
speciallæger i plastikkirurgi
Hos kvinder med manglende brystkirtelvæv enten p.g.a. manglende udvikling, eller efter fødsel og amning kan foretages en brystforstørrende operation.
Der laves en passende lomme bag brystmuskulaturen. Med en sårhage løftes brystet op, og implantatet placeres i lommen.
BRYSTIMPLANTATTYPER:
1. Silikoneimplantater: består af en silikonegel omgivet af en tyk elastisk skal af silikone med en "nopret” overflade.
2. Faste silikoneimplantater: består af en fast form for silikone omgivet af den samme skal af silikone som ovenfor nævnt, såfremt implantatet går i stykker kan silikonen ikke løbe ud.
3. Saltvandsimplantater: består af saltvand omgivet af den samme skal af silicone som ovenfor nævnt.
FØR OPERATIONEN: tilrådes ultralydsscanning eller mammografi for at udelukke brystkræft.
OPERATIONEN:
Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse.
implantaterne kan lægges ind bagved brystkirtelvævet eller ind bag den store brystmuskel.
Arret placeres oftest i furen under brystet.
Operationen tager omkring 1 1/2 time, og man er oftest indlagt I -2 døgn.
EFTER OPERATIONEN:
Ømhed i brystet i 1-2 uger efter operationen. Arbejdet kan genoptages 3-14 dage efter operationen afhængig af arbejdets art.
Undgå sol på arrene de første 6 måneder efter operationen.
Gymnastik, sport og svømning må udføres 4-6 uger efter operationen.
Brystimplantater er ingen hindring for eventuel senere amning.
Mammografi er muligt, såfremt brystimplantatet er placeret bag den store brystmuskel. Brystimplantater er ingen hindring for ultralydsscanning.
Implantaterne skal udskiftes efter ca. 10 år
KOMPLIKATIONER
I. Blødning: kan opstå i det første døgn efter operationen. Blodansamlingen udtømmes i fuld bedøvelse og har ingen betydning for det senere resultat.
2. Betændelse: kan i sjældne tilfælde medføre, at implantatet må fjernes og først indopereres igen efter 1/2 år.
3. Føleforstyrrelser i operationsområdet: forsvinder oftest i løbet af 2-6 måneder,
kan dog hos enkelte patienter være permanente.
4. Kapseldannelse: viser sig som forskellige grader af fasthed. Såfremt kapseldannelsen er udtalt kan brystet blive ømt og deformt. Dette vil kræve ydderligere en operation for at fjerne arvævet og muligvis udskifte implantatet.
5. Der er ikke fundet videnskabelige holdepunkter for, at brystimplantater skulle øge risikoen for brystkræft eller bindevævssygdomme.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Comments on this entry are closed.