Blodprop under svangerskabet
Redaktionsgruppen
Sundhedsinformation.dk
Hvad er blodprop under svangerskabet?
En fortætning i en blodåre betegnes blodprop eller trombose. En blodprop kan opstå både på den arterielle (fører blodet fra hjertet) og den venøse siden (fører blodet til hjertet) af cirkulationssystemet. Dersom en sådan tilstand opstår under svangerskabet, er det næsten altid en venøs blodprop. En dyb venetrombose er en blodprop, som sidder i en dyb samleåre i læggen, men den forekommer også i låret, bækkenet eller armen. Undtagelsesvis kan en sådan blodprop løsne (embolisere) og flyde med blodstrømmen til hjertet og lungerne, en såkaldt lungeemboli .
Smerter når benet er i ro og ved gang, er normale gener. Den påvirkede armen, læggen eller låret vil være hoven og varm. Enkelte kan også få feber. Ved blodprop i lungen vil man kunne mærke brystsmerter, som bliver værre, når man hoster, og som forandres, når man skifter stilling. Man får tungt åndedræt, får hjertebanken og hoste, som kan give blodigt opspyt. Ved store blodpropper bliver man kold, klam og bleg, pulsen bliver svag, blodtrykket falder og man besvimer til sidst. Store lungeembolier kan være livstruende.
Forekomst
Dyb venetrombose forekommer i 1 per 2000 svangerskaber. 1 per 700 får dyb venetrombose i barselperioden. 1 per 2500 får lungeemboli i svangerskabet. Dette tal er noget højere i barselperioden.
Hvad forårsager tilstanden?
Blodkarskade, infektion og vævsskade kombineret med øget blodlevringstendens og forstyrrelse af blodstrømmen, sætter gang i processen, som ender med dyb venetrombose. I svangerskabet vil den store livmoder kunne trykke på blodårerne og medføre nedsat blodstrøm. I tillæg hertil fører hormonforandringerne til at blodet lettere levrer sig hos gravide end hos kvinder uden graviditet.
Embolier kan opstå, hvis dele af en blodprop løsner sig , følger blodstrømmen og fæstner sig i en mindre blodåre.
Svangerskabet er i sig selv en risikofaktor for udvikling af blodprop. Tillægsfaktorer som øger faren er rygning, kejsersnit , sengeleje og overvægt. Risikoen for blodprop øger med alder og antal fødsler. Arvelige forstyrrelser i blodlevringssystemet vil øge denne risiko.
Hvordan diagnosticeres tilstanden?
Sygehistorien og typiske fund giver lægen mistanke om at der foreligger en blodprop.
Dyb venetrombose bekræftes ved at blodproppen påvises ved røntgenundersøgelse af blodårer efter indsprøjtning af et kontrastmiddel i årerne. Lungeemboli afdækkes ved hjælp af såkaldt isotoprøntgen af lunger, eller ved røntgen af karrene i lungerne efter indsprøjtning af kontrastmiddel. Dette er undersøgelser, som eventuelt udføres på indlagte patienter.
Blodprøver kan også tages for at bestemme diagnosen og for at skelne blodprop fra andre sygdomme som kan ligne.
Hvordan behandles tilstanden?
Du kan selv gøre en række ting for at undgå at få en blodprop i svangerskabet. Det er vigtigt at være fysisk aktiv. Risikoen for en blodprop er nok en god grund til at holde op med at ryge under svangerskabet (samt efter fødslen!). Du bør ikke ligge til sengs i længere tid. Du kan eventuelt bruge elastisk strømpe for at modvirke væskeansamling i benenes væv.
Både blodprop i læg og i lunger er akutte medicinske tilstande, som kræver indlæggelse på sygehus. Behandlingen der er med blodfortyndende medicin (heparin). Ved tidligere alvorlig blodprop skal forebyggende behandling med heparin gives i hele svangerskabet. Ved tidligere små blodpropper skal heparin gives fra uge 20 i svangerskabet og i 3 måneder efter fødselen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Dersom behandling ikke gives til gravide med dyb venetrombose, vil der opstå lungeemboli hos 15-25% af dem. Ubehandlet er dødeligheden af lungeemboli op til 30%, og 3-8% af patienterne overlever ikke lungeemboli til trods for behandling.
Af de behandlede med lungeemboli bliver 2/3 helt raske, mens den sidste 1/3 får noget reduceret blodstrøm og forstyrret funktion i lungerne.
Enkelte som får dyb venetrombose plages senere med det posttrombotiske syndrom . Dette kendetegnes ved tyngdefornemmelse i læggen i hvile eller ved gang, smerter, hævelse, åreknuder, misfarvning af huden, eksem og skinnebenssår. Kontinuerlig brug af individuelt tilpassede elastiske strømper reducerer risikoen for at udvikle et sådant syndrom med ca. 50%.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.