Besvimelse
Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk
Hvad er besvimelse?
Besvimelse, eller synkope, er pludseligt tab af bevidsthed, som skyldes forstyrrelser i hjernens funktion. Denne tilstand går over af sig selv.
Besvimelse kan opstå under mange forhold. Det typiske er, at man faller om eller synker sammen uden, at der samtidig er tegn til smerter eller andre gener. Under besvimelse er åndedrættet roligt og langsomt, og ved almindelig besvimelse er der ingen kramper.
20-30% oplever at besvime, men de fleste oplever det kun en gang.
Hvad forårsager besvimelse?
Besvimelse skyldes i de fleste tilfælde, at der er en midlertidig nedsat blodcirkulation i hjernen på grund af fald i blodtrykket. Når man ligger ned, med hovedet i samme højde som hjertet, er det lave blodtrykket alligevel højt nok til at tilstrækkeligt blod strømmer til hjernen. Bevidstheden vil derfor gradvis komme tilbage, når man ligger.
Der er flere forhold, som kan føre til blodtryksfald og dermed besvimelse:
Ubehagelige eller stærke oplevelser
Stærke smerter eller kvalme
Høj temperatur eller ophedning
Brat rejsning fra sidde- eller liggestilling.
Børn kan skrige til de besvimer
Desuden kan epilepsi, hjernerystelse, beruselse, lavt blodsukker, forgiftninger, hjertesvigt og angstanfald føre til, at man besvimer. Enkelte mediciner kan også medføre lavt blodtryk og dermed tendens til besvimelser.
Besvimelse kan i nogen tilfælde også skyldes, at blodet indeholder for lidt ilt og næringsstoffer for hjernen, men i sådanne tilfælde vil man også have andre tegn på sygdom.
Hvordan diagnosticeres tilstanden?
Omstændighederne omkring besvimelsen er vigtige for at kunne finde årsagen til besvimelsen.
En generel undersøgelse med måling af blodtryk og undersøgelse af nervesystemet er nødvendig. Blodprøver kan være nyttige ved mistanke om underliggende sygdom, men er normalt ikke nødvendige. Ved mistanke om hjertesygdom kan man foretage en EKG.
Hvordan behandles tilstanden?
Behandling og fremtidsudsigter vil bero på, om man kan påvise en årsag til besvimelsen. De aller fleste besvimelser er imidlertid uskyldige og har en naturlig forklaring. Det at kunne påvise årsagen og få en god forklaring kan i sig selv være tilstrækkelig behandling.
I nogen tilfælde kan medicin hjælpe. Men dette afhænger af, hvad der er årsagen til besvimelsen. For de aller fleste er behandling ikke nødvendig.
Comments on this entry are closed.