Behandling af lungesygdom
Af Paul Sergei Clementsen,
afdelingslæge, dr. med.
Behandlingen afhænger af sygdommens art. En korrekt behandling forudsætter derfor en præcis diagnose. Det er vigtigt ikke at indlede behandling før man er klar over nøjagtig hvilken type lungesygdom, det drejer sig om.
Der findes mange forskellige former for behandling, og her skal kun nogle få vigtige behandlingsformer nævnes.
Medicinsk behandling
Luftvejsudvidende medicin: Denne type medicin har god effekt ved astma, og i nogen grad også virkning ved "rygerlunger".
Medicinen findes som de såkaldte beta-2-agonister eller som antikolinerge stoffer. De førstnævnte findes som henholdsvis korttids- og langtidsvirkende medicin, dvs virkningen holder sig i henholdsvis 1-2 og 12 timer. Luftvejsudvidende medicin i tabletform (fx teofyllin) anvendes ikke længere så hyppigt.
Forebyggende medicin: Binyrebarkhormon som inhalation er meget effektiv til behandling af astma, men enkelte patienter med rygerlunger kan også have glæde af medicinen. Ved akut forværring eller svær kronisk sygdom, kan det blive nødvendigt at give medicinen som tabletter i en periode. Nye præparater er på vej, bl.a. de såkaldte "leukotrienreceptorantagonister".
Medicinsk behandling af lungekræft: Hvis det drejer sig om en speciel form for lungekræft (såkaldt småcellet), kan der gives behandling med cellegifte (kemoterapi). Denne behandling kan få sygdommen til at aftage væsentligt eller måske helt forsvinde.
Iltbehandling i hjemmet: Patienter med svært nedsat lungefunktion og nedsat iltindhold i blodet, kan få ilttilskud i hjemmet. Det primære formål er at forlænge overlevelsen. Rygning udelukker behandling. Ilten skal anvendes mindst 15 timer i døgnet. Ilten kan gives via 1) store iltflasker, 2) små bærbare iltflasker, 3) en iltkoncentrator, dvs et elektrisk apparat, der opkoncentrerer ilten fra atmosfæren eller 4) flydende ilt, der består i en stationær og en bærbar beholder, hvor patienten selv kan fylde ilt på den bærbare. Antallet af patienter med ilt i hjemmet er stigende og udgør cirka 2500 patienter i Danmark.
Rehabilitering: Princippet i denne form for behandling er at supplere den medicinske behandling ved at styrke patienten med fysisk træning, undervisning i sygdommens art og medicinbehov, rygeafvænning og bedst mulig ernæring.
Kirurgisk behandling
Operationer ved lungekræft: Hvis kræften ikke har bredt sig, og hvis lungefunktionen er god, kan man ved operation forsøge at fjerne den del af lungen, evt hele lungen, hvor kræftsvulsten sidder.
Lungetransplantation: Den første lungetransplantation blev udført i 1963. Siden er teknikken og resultaterne blevet løbende forbedret. I Danmark blev den første hjertelungetransplantation udført i 1992. Der findes forskellige teknikker: Hjertelungetransplantation, enkeltlungetransplantation og dobbeltlungetransplantation. I dag er lungetransplantation en effektiv behandling til udvalgte patienter i slutstadiet af svær lungesygdom. Det kan for eksempel dreje sig om patienter med kronisk bronkitis og for store lunger eller infektiøse lungesygdomme. Det er et stort problem, at der er langt flere patienter end donorer. De vigtigste komplikationer til operationen er immunsystemets afstødning af den indsatte lunge og alvorlige infektioner.
Volumenreducerende kirurgi: Patienter med "for store lunger" og svært nedsat lungefunktion og åndenød kan måske i visse tilfælde have glæde af en operation, hvor man fjerner de mest syge dele af lungerne. Når de områder, der er "for store" og uvirksomme fjernes, får det resterende, mere raske lungevæv bedre plads til at arbejde. Det er en forudsætning, at sygdommen ikke er jævnt fordelt i lungerne. Der er i øjeblikket undersøgelser i gang i Danmark, der skal afklare, om denne form for behandling er effektiv.
© SundhedsMagasinet.dk
Login | Registrering | Information | Kontakt | Sitemap
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.