Af Erik Münster.
12 patienter på fødeafdelingen på Viborg Sygehus har fået barselsfeber. De er blevet smittet af et kvindeligt medlem af personalet, som uden at vide det var inficeret med en farlig bakterie.
Man blev opmærksom på epidemien, da der i løbet af én uge i efteråret opstod tre tilfælde af den ellers sjældne sygdom hos kvinder, der lige havde født. De var alle inficeret med en bestemt type streptokok bakterie, som kaldes T-type 3.13.B3264. Da man fulgte dens spor blandt alle de andre patienter, som havde født på afdelingen i år fandt man, at den havde forårsaget barselsfeber hos i alt 12 kvinder.
Det var åbenbart, at der måtte være en smittekilde på afdelingen, og derfor tog man bakterie-podninger fra svælg og underliv hos de 144 ansatte på sygehusets fødeafdeling, barselsafdeling og afdeling for nyfødte børn.
Desuden gennemgik man personalets tjenestetidsplaner på fødegangen og sammenholdt dem med, hvornår kvinderne, som havde fået barselsfeber, havde været på afdelingen. Det viste, at en enkelt kvindelig ansat havde haft kontakt med 10 af de 12, der blev syge. Da podningerne fra hende viste sig, at være de eneste som indeholdt den specielle streptokokok, måtte hun med stor sandsynlighed være smittekilden.
Da hun blev udspurgt, fortalte hun, at hun gennem flere år havde haft gentagne infektioner i lysken og et udslæt bag ørerne. Da der blev podet fra disse to steder på hendes krop, fandt man den pågældende bakterie begge steder. Hun havde ikke selv været klar over, at hun kunne være smittefarlig. Men nu er hun blevet behandlet, så hun er rask og bakteriefri og har genoptaget sit arbejde.
Ingen af de 12 kvinder er døde, og de er alle blevet helbredt. Men barselsfeber er ellers en meget farlig sygdom, som har dræbt utallige fødende kvinder i tidens løb.
Den hærgede fødeafdelingerne i forrige århundrede, og det kan som eksempel nævnes, at af de 163 kvinder, som i løbet af to måneder af 1839 fødte på Fødselsstiftelsen i Kobenhavn, døde de 71 af denne sygdom.
Dengang kendte man ikke bakterier, og det var personalet, som førte sygdommen fra kvinde til kvinde. I.P. Semmelweis i Wien fik mistanke om denne smittevej og indførte i 1847, at de ansatte på hans afdeling skulle vaske hænder i bakteriedræbende klorvand, for de gik til næste patient. Det medførte et dramatisk fald i mødredødeligheden.
Men rigtig bugt med barselsfeber fik man først efter Anden Verdenskrig, da penicillin og andre antibiotika blev indført. I dag er der årligt i Danmark kun ganske få kvinder, som dør af infektion efter en fødsel.
Men det er kun, fordi man på fødeafdelingerne er meget omhyggelig med at følge de hygiejniske forskrifter til undgåelse af infektion. Den første uge efter fødslen er nemlig en meget udsat periode for kvinden. Livmoderens indre overflade udgør et stort delvist åbent sår, hvorigennem smitte nemt kommer ind i kroppen.
Ved barselsfeber er der betændelse i de indre kønsorganer. I svære tilfælde kan den brede sig til andre organer i bughulen og i værste fald give sepsis (blodforgiftning). Så føres bakterierne og deres giftstoffer ud i alle organer og væv, og det er en livstruende tilstand.
Kvinder med barselsfeber har temperatur over 38 grader, hurtig puls samt udflåd fra skeden med slim og materie. Der er smerter i underlivet, og organerne er meget ømme når lægen føler på dem.
Der skal sættes ind hurtigst muligt med en høj dosis af et par antibiotika samtidigt. Men så lykkes det som regel også at redde kvinderne, selv i de svære tilfælde
Erik Münster.
Relaterede indlæg
|
|
Comments on this entry are closed.